Guide til køb af brugt bil

Sidst opdateret: 29. august 2024
brugt bil
Køb af brugt bil
En af de typiske fordele ved køb af brugt bil er, at den brugte bil er billigere end en tilsvarende model fra ny. Det er dermed ofte muligt at købe et dyrere bilmærke eller en større størrelse.

Kender du forskellen på køb af brugt bil gennem privat handel og forhandler? Ved du, hvad du skal være opmærksom på, når du prøvekører den brugte bil, og er der altid reklamationsret på brugte biler?

I denne artikel guider vi dig igennem følgende:

Køb af brugt bil eller ny bil

Når du skal købe en bil, skal du først og fremmest beslutte, om du vil købe en brugt bil eller en ny bil. Er du ikke sikker på, hvilken slags bil du vil købe, kan du læse vores guide til dit første bilkøb.

En af de typiske fordele ved køb af brugt bil er, at den brugte bil er billigere end en tilsvarende model fra ny. Du har dermed mulighed for at købe et dyrere bilmærke eller en større størrelse, end du måske ville have, hvis du skulle købe en helt ny bil. Der er dog sjældent fabriksgaranti ved køb af brugt bil, og det er derfor ofte nødvendigt at medregne en større udgiftspost til reparationer, hvis du vælger at købe en brugt bil frem for en ny bil.

Har du besluttet dig for, at du vil købe en brugt bil, er der en række overvejelser, du bør gøre dig i forbindelse med bilkøbet. Du skal blandt andet beslutte, om du vil købe bilen gennem en bilforhandler eller gennem en privat bilhandel.

Bilhandel ved forhandler

Ved køb af brugt bil gennem en bilforhandler, har du en sikkerhed for, at bilen er i orden. Forhandlere er nemlig juridisk forpligtet til at sørge for, at de biler, de sælger, opfylder visse standarder.

Når du foretager køb af brugt bil ved en forhandler, er du dækket af købelovens regler om forbrugerkøb. Det betyder blandt andet, at du har to års reklamationsret. Ønsker du en bedre beskyttelse, end hvad du får gennem købeloven, er du nødt til at aftale med forhandleren, at du får en garanti.

Foruden reklamationsret, har du også krav på at få en nøjagtig beskrivelse af bilens stand, ligesom forhandleren sørger for al nødvendigt papirarbejde.

Der er altså store fordele at hente ved køb af brugt bil gennem en bilforhandler. Du skal dog være opmærksom på, at de mange fordele fører en højere pris med sig, og at det derfor typisk koster mere at købe en brugt bil gennem en bilforhandler.

Privat bilhandel

Ved køb af brugt bil gennem en privat sælger, er en af de store fordele, at du ofte kan finde din kommende brugte bil til en lavere pris end hos en forhandler. Dertil kommer, at du ofte kan forhandle prisen ned hos en privat sælger, idet en hurtig handel vægtes højt.

Ved salg af bil privat, skal du være opmærksom på, at en privat sælger ikke har de samme forpligtigelser som en bilforhandler. Det betyder, at du ikke er dækket af købelovens regler om forbrugerkøb ved køb af brugt bil. Det er dermed op til dig selv at sørge for, at den bil, du køber, er i god stand. Det er derfor en god idé at tjekke bilen grundigt og måske endda få den vurderet af en tredjepart.

Når du skal købe brugt bil

Hvad enten du vælger at købe den brugte bil gennem en bilforhandler eller en privat sælger, er det en god idé at sikre, at du gør et godt køb. Det kan du blandt andet gøre ved at være forberedt på, hvad du skal kigge efter, når du kigger på bilen – eller tage en bilkyndig ven med, som ved, hvad der skal kigges efter.

Det er en god idé at inspicere bilen i relativt godt vejr. Regner det, eller er det mørkt, kan det være svært at se eventuelle rustskader og ridser i lakken. Når du skal købe brugt bil, bør du spørge ind til:

  • Tidligere ejerforhold og servicebog: En fuldt udfyldt servicebog bør være en god indikator for, om bilen er vedligeholdt af tidligere ejer. Er bilen nysynet, er det en indikator for, at den er vedligeholdt, men du skal være opmærksom på, at syn af bil ikke betyder, at bilen er i perfekt stand eller fejlfri.
  • Planlagte reparationer på bilen: Er der planlagte reparationer på bilen, kan du sammen med sælger tage stilling til, om de skal udbedres inden køb, eller om du kan få et nedslag i købsprisen tilsvarende reparationsomkostningerne.
  • Hvor mange kilometer bilen har kørt: Ved køb af brugt bil bør du spørge ind til, hvor mange kilometer bilen har kørt. Kilometertallet fortæller noget om bilens historie, mængden af slitage på bilen, samt hvornår du kan forvente at foretage reparationer på bilen som udskiftning af kobling, bremser og dæk.
  • Hvor langt bilen kører pr. liter brændstof: Du bør spørge ind til, hvor langt bilen kører på literen, da det har indflydelse på din kommende udgift til brændstof.

Prøvekør den brugte bil

Ved køb af brugt bil, er det vigtigt at prøvekøre bilen, inden du køber den. Det anbefales at prøvekøre bilen i 30-60 minutter, for at du kan vurdere, om du sidder godt i bilen, om du har fint udsyn, og om du kan lide at køre i bilen.

Du bør desuden prøvekøre bilen under forskellige forhold og gerne både på motorvej, landevej og ved bykørsel, da eventuelle fejl, mangler og mislyde muligvis kun kan opdages ved forskellige hastigheder. Du bør her være opmærksom på:

  • Bankelyde, rystelser og raslen fra bilen.
  • Rystelser eller mislyde ved brug af kobling, gear eller bremser.
  • Om bilen trækker til siden, når du kører ud ad en lige strækning.

Når du prøvekører bilen, kan du desuden tjekke, om kabinen er velholdt, om der er stenslag eller flænger i bilens ruder, samt om lys, ventilation, centrallås og bilens øvrige funktioner virker.

Gæld i bil

Når du skal købe brugt bil, er det vigtigt at tjekke, om der er restgæld eller pant i bilen – uanset om du køber gennem privat sælger eller forhandler. Er der restgæld i bilen, følger gælden nemlig bilen og ikke ejeren, og du kan derfor risikere at stå med en ekstra udgift, hvis du overtager en bil med restgæld.

Du kan undersøge, om den brugte bil har restgæld ved at udføre et biltjek og søge på bilens nummerplade eller stelnummer i Bilbogen.

Du skal desuden altid sørge for at få en slutseddel eller en købsaftale med, når du foretager et køb af brugt bil. Slutsedlen er den juridiske aftale mellem dig som forbruger og den forhandler eller private sælger, du køber bilen af. I slutsedlen skal bilens detaljer og eventuelle garantiperiode være nedskrevet.

Slutsedlen skal også indeholde de aftaler, der er lavet mellem køber og sælger. Har du aftalt med sælger, at en fejl eller mangel skal udbedres, inden du overtager bilen, skal det være angivet i slutsedlen.

Samlede omkostninger ved køb af brugt bil

Når du skal købe en bil, er det en god idé at lave en oversigt over, hvad det koster at have bil. Det er nærliggende at tænke på brændstof og finansieringsudgifter, når du skal købe en brugt bil, men faktisk er der en række yderligere udgifter, du bør tage højde for:

  • Bilafgifter
  • Finansiering ved køb af brugt bil
  • Reparationer og værkstedsregninger

Bilafgifter

Når du køber din brugte bil, skal du sætte dig ind i, hvilke afgifter du skal betale.

  • Er bilen registreret første gang inden d. 1. juli 1997, skal du betale vægtafgift, og beløbet vil afhænge af bilens vægt.
  • Er bilen registreret mellem d. 1. juli 1997 og d. 30. juni 2021, skal du betale grøn ejerafgift, og beløbet vil afhænge af, hvor langt dit køretøj kører pr. liter brændstof.
  • Er bilen registreret første gang eller senere end d. 1. juli 2021, skal du betale CO2-ejerafgift, og beløbet afhænger af, hvor meget CO2 bilen udleder pr. kørt kilometer.

Skal din bil indregistreres første gang i Danmark, skal du desuden være opmærksom på registreringsafgiften, samt at der kan blive lagt ekstra tillæg på registreringsafgiften, hvis bilen har et højt brændstofforbrug.

Finansiering ved køb af brugt bil

Når du skal finansiere dit bilkøb, kan det være nødvendigt at tage et billån såsom et lån til brugt bil eller et lån til veteranbil, hvis du har fundet drømmebilen i en helt klassisk model.

En af de store fordele ved at købe en brugt bil fremfor en ny bil er prisen. Køber du en helt ny bil, er det ikke unormalt at betale 250.000 kr. til 300.000 kr. Når du skal finansiere bilkøbet gennem et lån, kan du dog ofte nøjes med et mindre lån på 50.000 kr. eller 100.000 kr. afhængig af, hvilken brugt bil du vil købe. Til de helt billige brugte biler, kan du måske endda slippe afsted med at betale i omegnen af 20.000 kr.

Husk dog, at du altid bør tjekke den brugte bil grundigt igennem og sørge for, at slutsedlen er detaljeret udfyldt. På den måde er du bedst sikret mod dyre overraskelser og reparationer.

Hvis du optager et lån for at finansiere dit bilkøb, mens du har gæld i forvejen, kan du overveje at samle dine lån i et samlelån. På den måde betaler du kun én samlet gæld med én rente, og der kan derfor være penge at spare.

Reparationer og værkstedsregninger ved køb af brugt bil

I ethvert bilbudget er det smart at have en post tilegnet reparationer og værkstedsregninger.

Køber du en brugt bil, risikerer du, at større dele af bilen skal skiftes inden for en nær fremtid. Sliddele på bilen skal typisk skiftes i takt med, at bilen bliver ældre. Udskiftning af sliddele begynder typisk at være aktuelt, når bilen er over 5 år gammel. Sliddele dækker eksempelvis over bremsedele, kobling, udstødning og affjedring i bilen.

Foruden at tjekke bilens stand, når du køber den, er det derfor også en god idé at lægge penge til side i dit budget til større reparationer og værkstedsregninger.

Det skal du huske, ved køb af brugt bil

  1. Styr på dokumenter: Når du som køber skal forberede dig på overtagelse af bilen, skal du medbringe Nem-ID, kørekort og sygesikringsbevis. Sælger skal sørge for at medbringe registreringsattest, alle nøgler til bilen, servicebog og andet, der hører til bilen.
  2. Servicebog og slutseddel: Husk desuden, at alle aftaler omkring bilen skal være angivet udførligt i slutsedlen. Skal bilen til kontrol eller have udført udbedringer, bør det angives, hvem der hæfter for det økonomisk, samt hvem der skal stå for det praktiske. Det bør også angives, om der er nogle former for garanti på bilen såsom fabriksgaranti eller lakgaranti.
  3. Betaling: Når du skal overføre købsbeløbet til sælger, anbefales det, at det foregår gennem en straksoverførsel, så sælger kan se beløbet på sin konto med det samme.
  4. Omregistrering af bil: Bilen skal omregistreres til dig som ny ejer senest fire hverdage efter køb. Det anbefales, at du sammen med en privat sælger omregistrerer bilen med det samme. Omregistrering af bilen tager et par minutter og foregår gennem SKATs hjemmeside ved at følge vejledningen for privat ejerskifte. Du vil som ny ejer af bilen få tilsendt den nye registreringsattest af SKAT i løbet af en uge. Omregistrerer I ikke bilen med det samme, er det vigtigt, at du får den originale registreringsattest med, så du kan omregistrere bilen selv. Køber du den brugte bil gennem en bilforhandler, vil forhandleren sørge for, at bilen indregistreres i dit navn – du skal dog sørge for at få en kvittering med for omregistreringen. Herefter vil den nye registreringsattest blive sendt til dig fra SKAT.
  5. Nøgleoverdragelse: Det sidste skridt ved køb af brugt bil er at få overdraget bilnøglerne af sælger. Du bør være opmærksom på, at du får samtlige bilnøgler med – og at der minimum bør være to sæt nøgler.

Opsummeret: Køb af brugt bil

En af de typiske fordele ved køb af brugt bil er, at den brugte bil er billigere end en tilsvarende model fra ny. Det er dermed ofte muligt at købe et dyrere bilmærke eller en større størrelse. Der er imidlertid sjældent fabriksgaranti ved køb af brugt bil, og du må derfor ofte medregne en større udgiftspost til reparationer og vedligeholdelse.

Inden du køber en brugt bil, er det især vigtigt, at du tjekker, om der er pant eller restgæld i bilen. Er der restgæld eller pant i bilen, følger beløbet nemlig bilen og ikke ejeren, og du kan derfor risikere at stå med en ekstra udgift, hvis du overtager en bil med restgæld eller pant.

Hvad er restgæld i en bil?
Er der restgæld i en bil, betyder det, at bilens ejer endnu ikke har betalt hele sit billån tilbage.
Hvorfor skal jeg tjekke for restgæld og pant i bilen?
Restgæld og pant i bilen følger bilen og ikke bilens ejer. Det kan derfor have stor betydning for dig, hvis du skal overtage en bil, som har vedhæftet gæld eller pant.
Del på: