Elbiler vs benzinbiler

Sidst opdateret: 29. august 2024
elbiler vs bezinbiler
Elbiler vs benzinbiler
I en sammenligning af elbiler vs benzinbiler har typen af brændstof især stor indflydelse på bilens driftsøkonomi.

Elbiler bliver stadig mere og mere populære, hvilket til dels skyldes et ønske om at støtte den grønne omstilling, til dels at elbilen ofte er billigere for din driftsøkonomi som bilist.

Men hvad er forskellen på elbiler vs benzinbiler, og hvilke overvejelser bør du gøre dig, når du vælger bil?

I denne artikel guider vi dig igennem følgende:

Elbiler vs benzinbiler

Skal jeg vælge en elbil eller en benzinbil? Hvad er fordelene ved elbiler vs benzinbiler, og hvad koster det at lade en elbil? Det er måske nogle af de overvejelser, du gør dig, når du skal købe en ny bil.

Der er nemlig en række ting, du bør tænke over, når du skal købe ny bil. Er det dit første bilkøb, bør du især sætte dig ind i, hvor stort dit bilbudget er, hvad det koster at have bil, og hvilke behov din kommende bil skal dække.

Dernæst skal du vælge, hvilken slags bil du vil købe, og hvilken slags motor bilen skal have. Den motortype, du vælger, kan have stor indflydelse på, hvad det koster at have bil.

Hvad koster elbiler vs benzinbiler?

Foruden bilens købspris er der en række udgifter forbundet med at købe og eje en bil. Størrelsen på nogle af udgifterne afhænger af bilens motortype og kan variere alt efter, om du vælger en bil med benzinmotor eller en elbil. Når du sammenligner elbiler vs benzinbiler, bør du derfor overveje:

  1. Hvordan de forskellige motortyper passer til dit kørselsbehov.
  2. Hvad de forskellige motortypers udledning betyder for miljøet.
  3. Hvad de forskellige motortyper koster i afgifter.

Da der er mange faktorer at holde øje med i en sammenligning mellem de to biltyper, er det en god idé at lægge et budget for, hvad det vil betyde for din økonomi at købe og eje din kommende bil.

Finansiering af elbiler vs benzinbiler

Du bør også være opmærksom på, hvordan du finansierer bilen. Det er i den forbindelse en god idé at foretage en lånesammenligning, så du kan finde det bedste billån til din økonomi.

Der findes flere finansieringsmuligheder i forbindelse med bilkøb. Køber du en elbil, kan du med fordel søge om et grønt billån eller et lån til elbil, som har en attraktiv rente – sommetider helt nede på 1 pct. I nogle tilfælde har grønne billån en række krav til dig som låntager, hvilket du bør være opmærksom på, når du sammenligner lånetilbud.

Overvejer du at købe en hybridbil, skal du være opmærksom på, at nogle banker kun tilbyder grønne billån til henholdsvis elbiler og plug-in hybridbiler. I så fald kan du dog ofte finansiere din kommende hybridbil med et lån til hybridbil.

Hvad er dit kørselsbehov?

Når du vælger, hvilken motortype din kommende bil skal have, bør du tænke over, hvordan du kører, hvor langt du kører, og hvor ofte du kører. Dit kørselsbehov har nemlig stor betydning for, hvilken slags bil du bør vælge.

En elbil er typisk et godt valg, hvis du primært kører kortere ture. Elbilen kan dog også være velegnet til længere motorvejskørsel, så længe du er opmærksom på, om du har tid og mulighed for at lade bilen op undervejs.

I takt med at elbilerne udvikles, kan de dog køre længere og længere på en opladning. I dag kan de fleste elbiler faktisk køre 200 km eller mere på en enkelt opladning. Det tager imidlertid stadig længere tid at lade elbilen op sammenlignet med optankning af en benzinbil. Langt de fleste elbiler er dog i stand til at kunne køre 50 km efter blot 10 minutters opladning.

En benzinbil er dermed stadig mere fleksibel i forhold til optankning, idet der er mulighed for at tanke bilen overalt i landet. På den måde er en benzinbil et godt valg, hvis du ofte kører længere ture eller bor i et område, hvor der ikke er mange ladestandere.

En benzinbil kan også være en fordel, hvis du ofte kører på køreferie, da det sommetider kan være en udfordring at planlægge opladning af en elbil i andre lande.

Udgifter til brændstof

Når du overvejer, hvilken slags bil du vil købe, kan du med fordel tænke over, hvilke udgifter der er forbundet med brændstof til bilen for elbiler vs benzinbiler.

  • Elbil: Elbiler udleder mindre CO2 end benzinbiler, og de er ikke lige så dyre at tanke sammenlignet med en benzinbil. Vælger du en elbil, kan du derfor ofte spare penge på både afgift og brændstof.
  • Benzinbil: Benzinbiler er typisk dyrere i brændstof, idet det koster mere at tanke en benzinbil end at lade en elbil op. Derudover udleder benzinbiler typisk mere CO2 end andre biltyper. Afhængig af bilens årgang, kan du derfor risikere at skulle medregne en større CO2-ejerafgift.

CO2-udledning ved forskellige biler

En af de store fordele ved elbiler vs benzinbiler er, at de udleder betydeligt mindre CO2 sammenlignet med biler med andre brændstoftyper som benzin eller diesel.

Det skyldes, at elbiler kører på strøm, som ofte er et mere grønt alternativ til andre former for brændstof. Det betyder dog ikke, at elbilen er helt grøn. Det afhænger nemlig af, om den strøm, elbilen oplades med, er produceret af vedvarende energi frem for fossile brændstoffer som kul og gas.

Selv med produktion af bilen estimeres det, at en elbil udleder halvt så meget CO2 som en gennemsnitlig ny benzinbil, hvilket skyldes den lave CO2-udledning fra dansk elproduktion.

Ønsker du en bil med en lav CO2-udledning, er elbilen derfor et godt bud.

Afgift på benzinbiler og elbiler 2023

Når du ejer en bil, skal du betale en løbende afgift. De afgifter du skal tage stilling til, når du køber bil, afhænger af bilens motortype, og om du køber en brugt bil eller en ny bil.

De afgifter, du skal tage stilling til, når du vælger bil, er:

  • Vægtafgift
  • Grøn ejerafgift
  • CO2-ejerafgift

Vægtafgift

Du skal betale vægtafgift, hvis din bil er registreret første gang inden d. 1. juli 1997. Beløbet bliver typisk opkrævet hvert halve år og afhænger af vægten på dit køretøj. Jo tungere køretøjet er, jo højere vil afgiften være.

Grøn ejerafgift

Du skal betale grøn ejerafgift, hvis din bil er registreret første gang mellem d. 1. juli 1997 og d. 30. juni 2021. Beløbet på grøn ejerafgift afhænger af, hvor langt dit køretøj kører pr. liter brændstof. Jo længere det kan køre pr. liter brændstof, jo lavere vil afgiften være. Ligesom vægtafgift opkræves grøn ejerafgift hvert halve år.

CO2-ejerafgift

Du skal betale CO2-ejerafgift, hvis din bil er registreret første gang efter d. 1. juli 2021. Beløbet på CO2-ejerafgift afhænger af, hvor mange gram CO2 dit køretøj udleder pr. kørt kilometer. Jo færre gram CO2 det udleder pr. kørt kilometer, jo lavere vil afgiften være.

Fordele og ulemper ved valg af bil

Har du gjort dig nogle overvejelser omkring dit kørselsbehov samt udgifter og udledning forbundet med elbiler vs benzinbiler, har du forhåbentlig fået en bedre idé om, hvilken biltype der passer bedst til dig.

Er du derimod ikke helt sikker på, om du skal vælge en elbil eller en benzinbil, kan du sammenligne fordele og ulemper ved de to biltyper.

Fordele og ulemper ved elbiler vs benzinbiler

  • CO2-udledning: En elbil udleder i omegnen af halvt så meget CO2 som en gennemsnitlig benzinbil. Er det vigtigt for dig, at din bil har en lav CO2-udledning, er elbilen derfor et godt bud.
  • Fleksibilitet: Benzinbiler anses ofte som mere fleksible, idet de typisk kører længere pr. liter brændstof, tager kortere tid at tanke, ligesom det ofte er nemmere at finde benzintanke end ladestandere. Skal du køre lange ture, kan en benzinbil derfor være en fordel. Du bør dog være opmærksom på, at de fleste elbiler faktisk kan køre 200 km eller mere på en opladning.
  • Økonomi: En elbil er ofte dyrere i købspris sammenlignet med en benzinbil. Til gengæld er elbiler billigere i forbrug, idet de koster mindre at lade op og udleder mindre CO2. Det betyder, at du kan spare penge både på opladning og i afgift. Når du sammenligner priser på elbiler vs benzinbiler, bør du derfor huske at tage højde for de afgifter, der er tilknyttet den enkelte bil. Afgifterne kan nemlig have stor betydning for, hvad bilen vil koste dig at eje.
  • Længere levetid og lavere serviceomkostninger: Ofte består en elbil af færre mekaniske sliddele, som løbende skal serviceres og udskiftes. Det betyder, at elbilen med stor sandsynlighed vil have en længere levetid og at du derfor kan nedsætte din værkstedsregning, da du kun i mindre grad skal udskifte diverse sliddele.

Opsummeret: Elbiler vs benzinbiler

I en sammenligning af elbiler vs benzinbiler, er det især driftsøkonomi og CO2-udledning, som adskiller de to motortyper. Elbilen har generelt en billigere driftsøkonomi, mens benzinbilen ofte er billgere i indkøbspris.

Hvilken motortype som passer bedst til dig, afhænger dog også i høj grad er dit kørselsbehov.

På trods af stadig flere offentlige ladestandere er benzinbil nemlig stadig mere fleksibel i forhold til optankning, idet der er mulighed for at tanke bilen overalt i landet. På den måde er en benzinbil et godt valg, hvis du ofte kører længere ture, bor i et område, hvor der ikke er mange ladestandere eller ofte tager på bilferie.

Hvad er billigst benzin eller el?
Elbiler er generelt billigere i forbrug, idet de koster mindre at lade op og udleder mindre CO2. Det betyder, at du både kan spare penge på opladning og bilafgift.
Hvad er fordelen ved en elbil?
En elbil har en række fordele såsom mindre CO2-udledning, lavere serviceomkostninger og billigere driftsøkonomi.
Hvad koster elbiler vs benzinbiler?
Sammenligner du prisen på elbiler vs benzinbiler, er elbilen typisk dyrere i indkøb, hvorimod benzinbiler er dyrere i drift.
Del på: