Skal jeg vælge benzin eller diesel?

Sidst opdateret: 30. august 2024
Bil
Skal jeg vælge benzin eller diesel?
Når du overvejer, om du skal vælge en bil som kører på benzin eller diesel, bør du se på dit kørselsbehov. Kører du primært lange distancer, kan en dieselbil være fordelagtig. Kører du primært korte ture og bykørsel, kan du med fordel overveje en benzinbil.

Der er meget, du skal beslutte, når du skal købe en ny bil. Du skal blandt andet gøre op med dig selv, hvilken slags brændstof din bil skal bruge. Men hvad er forskellen på en benzinbil og en dieselbil? Og hvornår skal du vælge en bil, som kører på benzin eller diesel?

I denne artikel guider vi dig igennem følgende:

Skal jeg vælge benzin eller diesel?

Der er meget at overveje, når du skal købe en bil. Du skal blandt andet beslutte, om du vil købe bilen fra ny eller som brugt, hvor stor den skal være, samt hvilken slags brændstof din kommende bil skal køre på. Bilens motortype påvirker nemlig i høj grad, hvad det koster at have bil.

Her er det en god idé at se på dit kørselsbehov, som er afgørende for, om du skal vælge en bil, som kører på benzin eller diesel. I den forbindelse bør du tænke over:

  1. Hvordan du kører.
  2. Hvor ofte du kører.
  3. Hvor langt du kører.

Du bør desuden tænke på bilens samlede omkostninger, når du vælger din nye bil. Medmindre du kan betale den fulde købspris med det samme, skal der udover vedligeholdelsesomkostninger, brændstof, forsikringer og afgifter nemlig også være plads i dit budget til et billån.

Hvor langt kører en bil på literen?

Hvor langt en bil kan køre per liter brændstof afhænger af en række faktorer såsom brændstoftype, bilens størrelse og vægt, motorens alder, samt hvordan og hvor hurtigt du kører. Hvor langt bilen kører på literen, afhænger dermed ikke udelukkende af, om bilen kører på benzin eller diesel.

Køber du en ny bil, kan du se på bilens kilometertal for at få en idé om, hvor langt bilen er i stand til at køre på literen. Køber du en brugt bil, bør du altid tjekke bilens slutseddel for at se køretøjets oplysninger, kilometertal og stand, som ligeledes kan fortælle noget om, hvor langt bilen er i stand til at køre per liter brændstof.

Hvornår er en dieselbil et godt valg?

Når du skal vælge bil ud fra dit kørselsbehov, skal du tænke over, hvordan du kommer til at bruge din kommende bil. Er det dit første bilkøb, har du muligvis ikke det store kendskab til dit kørselsbehov på forhånd, og det kan være svært at vurdere, om det er bedst med en bil, som kører på benzin eller diesel. Her bør du først og fremmest overveje, om dit kørselsbehov er en bil, som kører bedst på lange eller korte distancer. Skal du pendle og køre lange distancer på motorvejen, eller skal du hovedsageligt køre korte ture og bykørsel?

Du kan med fordel overveje, om følgende gør sig gældende for dit kørselsmønster, når du vurderer, om en dieselbil er det rigtige valg for dig:

  • Din kørsel foregår primært på motorvejen.
  • Du kører mindst 30 km på dine primære ture.
  • Din kørsel er uden meget kø- og tomgangskørsel.

Dieselbiler er kendt som biler, der kører langt på literen, hvilket kan være en fordel, hvis du har et stort kørselsbehov og har brug for en pendlerbil. Kører du omvendt korte distancer, er en dieselbil formentlig ikke det bedste valg til dit kørselsbehov. En dieselmotor er nemlig længere tid om at varme nok op til, at bilen kører optimalt i forhold til dens brændstofforbrug. Kører du udelukkende korte ture og bykørsel, kan det desuden ødelægge bilens partikelfilter, hvilket kan føre til dyre reparationer.

Selvom dieselbiler kører længere på literen, og diesel er billigere end benzin, er dieselbiler imidlertid ofte dyrere i både købspris og afgifter.

Dieselbil som pendlerbil

Du skal køre mindst 20-25.000 km årligt, inden du opnår økonomiske fordele ved at køre en dieselbil. Kører du mindre end 20-25.000 km årligt, kan du i stedet overveje en benzinbil eller en elbil.

Hvornår er en benzinbil et godt valg?

Benzinbiler er den biltype, som kører kortest på literen og er dyrest i brændstof. Kører du hovedsageligt bykørsel eller kortere distancer, kan det dog alligevel være en fordel at vælge en benzinbil frem for en dieselbil. Dette skyldes, at en benzinmotor er bedre til at håndtere kortere køreture sammenlignet med en dieselmotor.

Når du vurderer, om en benzinbil er det rigtige valg for dig og dit kørselsmønster, bør du overveje følgende:

  • Du kører mellem 0-30 km på dine primære ture.
  • Din kørsel indebærer en del kø- og tomgangskørsel.
  • Din kørsel består primært af kortere ture og bykørsel.

Hvad er bedst: Diesel eller benzin?

Når du skal beslutte, hvilken bil du skal vælge, og om din næste bil skal køre på benzin eller diesel, er det først og fremmest vigtigt, at du vælger en bil, som passer til dit kørselsbehov.

Derudover er der en række punkter, hvor biler som kører på benzin eller diesel er forskellige:

  • Benzinbiler udleder mindre støj fra motoren, hvilket påvirker kørselsoplevelsen.
  • Dieselbiler udleder mere NOx (kvælstofoxid), mens benzinbiler udleder mere CO2.
  • Dieselbiler har generelt et lavere brændstofforbrug, ligesom prisen på diesel er lavere end prisen på benzin.

Benzin og dieselbiler adskiller sig dog også betydeligt fra hinanden i forbindelse med løbende afgifter, som kan have stor indflydelse på bilens samlede omkostninger. Om du vælger en bil som kører på benzin eller diesel kan derfor have indflydelse på, hvad det koster at have bil.

Benzin eller diesel: Løbende afgifter

Alle biler på danske nummerplader skal betale en løbende afgift. Fra d. 1. juli 2021 gælder følgende afgifter:

  • Vægtafgift: Du skal betale vægtafgift, hvis din bil er registreret første gang inden d. 1. juli 1997. Vægtafgiften beregnes på baggrund af køretøjets vægt og opkræves typisk hvert halve år.
  • Grøn ejerafgift: Du skal betale grøn ejerafgift, hvis din bil er registreret første gang mellem d. 1. juli 1997 og 30. juni 2021. Den grønne afgift beregnes på baggrund af, hvor langt dit køretøj kører pr. liter brændstof og opkræves typisk hvert halve år.
  • CO2-ejerafgift: Du skal betale CO2-ejerafgift, hvis din bil er registreret første gang d. 1. juli 2021. CO2-ejerafgiften beregnes på baggrund af, hvor mange gram CO2 dit køretøj udleder pr. kørt kilometer. CO2-ejerafgiften opkræves typisk hvert halve år.

Du bør være ekstra opmærksom på, hvilken afgift du skal betale ved køb af brugt bil, da det kan have stor indflydelse på bilens samlede omkostninger.

Udover de almindelige bilafgifter kan du blive pålagt et CO2-tillæg, som beregnes på baggrund af, hvor meget CO2 dit køretøj udleder. Det er derfor heller ikke alle biler, som påvirkes af CO2-tillægget. Elbiler, som udleder mindre CO2, vil ikke påvirkes, hvorimod benzinbiler, som udleder mere CO2, kan ende med en stor tillægsafgift.

Kører din dieselbil uden partikelfilter, vil du desuden blive opkrævet en partikeludledningsafgift, som er et årligt gebyr på 1.000 kr.

Øgede bilafgifter fra 2022

Satserne for både vægtafgift, grøn ejerafgift og CO2-ejerafgift vil stige årligt fra 2022 til 2026. Det sker som følge af aftalen om grøn omstilling af vejtransporten. Fra 2027 vil vægtafgiften betales ud fra 2026-satsen.

ÅrStigning i forhold til 2021-sats
20223,0 %
20239,7 %
202416,8 %
202524,4 %
202636,9 %

Udligningsafgiften pålægges dieselbiler i tillæg til ejerafgiften og er baseret på bilens brændstofforbrug. I forbindelse med de øgede afgifter er satsen for udligningsafgiften øget med 20,7 % fra d. 15. februar 2021.

De ændrede afgifter og skærpede miljøkrav påvirker CO2-udledende biler, hvor især dieselbiler udfases gradvist. En af de biltyper, som imidlertid undgår øgede afgifter, er elbilen.

Hvornår er en elbil et godt valg?

Er du meget optaget af CO2-udledningen på din kommende bil, kan du overveje, om en elbil er noget for dig.

Nogle af de store fordele ved en elbil er, at de ikke er så dyre i brændstof, ligesom de ikke udleder så meget CO2 som biler, der kører på benzin eller diesel, hvilket gør, at de ikke er lige så dyre i bilafgift. Det nye CO2-tillæg beregnes på baggrund af, hvor meget CO2 dit køretøj udleder, og elbiler påvirkes derfor ikke af CO2-tillægget.

Du bør dog stadig være opmærksom på dit kørselsbehov, hvis du overvejer at købe en elbil. Elbilen skal nemlig lades op, og det tager som bekendt længere tid, sammenlignet med en bil som kører på benzin eller diesel. En elbil er derfor typisk et godt valg, hvis du hovedsageligt kører kortere ture.

Elbilen kan dog også være velegnet til længere motorvejskørsel, så længe du er opmærksom på, at du har tid og mulighed for at lade elbilen op undervejs. I takt med at elbilerne udvikles, er de i stand til at køre længere og længere på en opladning.

Opsummering: Skal jeg vælge benzin eller diesel?

Dit kørselsbehov er afgørende, når du overvejer, om du skal vælge en bil som kører på benzin eller diesel.

Kører du primært lange distancer, kan en dieselbil være fordelagtig. Kører du primært korte ture og bykørsel, kan du med fordel overveje en benzinbil.

Er du meget bevidst om driftsøkonomien i din bil, kan du dog også overveje, om en elbil er noget for dig.

Nogle af de store fordele ved en elbil er nemlig, at de ikke er så dyre i brændstof, ligesom de ikke udleder så meget CO2 som biler, der kører på benzin eller diesel, hvilket gør, at de ikke er lige så dyre i bilafgift. Med det nye CO2-tillæg, som beregnes på baggrund af, hvor meget CO2 dit køretøj udleder, påvirkes elbiler nemlig ikke af CO2-tillægget.

Hvad er fordelen ved en benzinbil?
En af de store fordele ved en benzinbil sammenlignet med en dieselbil er, at den typisk fungerer bedre til bykørsel og kortere køreture.
Hvad er fordelen ved en dieselbil?
Fordelen ved en dieselbil sammenlignet med en benzinbil er, at den typisk er bedre til at køre lange distancer. Det kan især være en fordel, hvis du primært kører lange ture.
Hvor langt kan en elbil køre på en opladning?
I dag kan de fleste elbiler køre 200 km eller mere på én enkelt opladning, ligesom de fleste elbiler er i stand til at køre 50 km efter kun 10 minutters opladning.
Del på: