Noget gik galt

Gratis budgetskema - få styr på din privatøkonomi her

Prøv at klik på det tilsendte link eller genindlæs siden.

Refresh

Gratis budgetskema - få styr på din privatøkonomi her

Denne budgetskabelon er et online budgetskema til din privatøkonomi. Du kan gemme budgettet online ved at få tilsendt et privat link per mail.

{{ block.title }}

{{ section.title }}
Månedlig
Årlig
{{ row.label }}

Subtotal
{{ currency(calculateSection(block_index, section_index)) }}
{{ currency(calculateSection(block_index, section_index) * 12) }}
Månedlig
Årlig
Samlede indtægter
{{ currency(calculateBlock(0)) }}
{{ currency(calculateBlock(0) * 12) }}
Samlede faste udgifter
{{ currency(calculateBlock(1)) }}
{{ currency(calculateBlock(1) * 12) }}
Rådighedsbeløb når faste udgifter er betalt
{{ currency(calculateBlock(0) - calculateBlock(1)) }}
{{ currency((calculateBlock(0) - calculateBlock(1)) * 12) }}
Samlede variable udgifter
{{ currency(calculateBlock(2)) }}
{{ currency(calculateBlock(2) * 12) }}
Månedlig
Årlig
Beløb tilovers (indtægter - udgifter)
{{ currency(calculateBlock(0) - calculateBlock(1) - calculateBlock(2)) }}
{{ currency((calculateBlock(0) - calculateBlock(1) - calculateBlock(2)) * 12) }}

Tak, dit budget er nu sendt på e-mail til dig

Husk, at hvis du laver ændringer i budgettet, skal du huske at få tilsendt et nyt link, så du får et link til dit opdaterede budget.

Når du trykker ‘Gem budget’, får du tilsendt et link til dit personlige budget (Dit link er helt personligt, så der er selvfølgelig ikke nogen, der kan se dit budget.).

Hvis du laver ændringer i budgettet, skal du dog huske at få tilsendt et nyt link, så du får et link til dit opdaterede budget.

    Hvad er et budget?

    Et budget er en oversigt over dine indtægter og udgifter hver måned. Dine indtægter kunne være alt fra din løn til eventuelle børnepenge, SU eller boligstøtte, mens dine udgifter er alle de penge, du bruger på mad, husleje, forsikring, abonnementstjenester osv.

    Dit budget er altså dit personlige overblik over din privatøkonomi, og det kan give dig svaret på, hvor du bruger for mange penge, og hvor meget du kan tillade dig at bruge på forbrug og fornøjelser hver måned. Hvis du ikke har et budget endnu, er det altså tid til at få et – jo før, desto bedre.

    Derfor bør du lægge et budget

    Har du intet overblik over, hvad du bruger penge på? Er pengene ofte små sidst på måneden? Bekymrer du dig ofte om din privatøkonomi?

    At have og benytte et budget hver måned er en rigtig god idé af mange årsager – et budget kan nemlig eksempelvis hjælpe dig med de ovenstående problemer.

    Hvis du gerne vil have ro i maven og styr på din privatøkonomi, bør du også lægge et budget, hvis du ikke allerede har et – eller hvis det er lang tid siden, du sidste lagde et. Det er nemlig en god idé at lægge et nyt budget, hvis din livssituation ændrer sig – eksempelvis hvis…:

    • Din indkomst ændrer sig
    • Du flytter hjemmefra
    • Du flytter sammen med nogen
    • Du går på pension
    • Du får nye større, faste udgifter såsom et kæledyr, afbetaling af et bolig- eller billån, mm.
    • Du får børn

    Hvis du er i tvivl om, hvordan man lægger et budget, så fortvivl ikke – det er nemmere, end du tror. Derudover guider vi dig igennem budgetlægningen her på siden, så du kan få styr på din privatøkonomi.

    Før vi gør det, vil vi dog gerne understrege, at det er enormt vigtigt, at du overholder budgettet, for ellers er hele budgetlægningen gået til spilde – bare rolig, vi vil dog også komme med gode råd, til hvordan du undgår dette, længere nede på siden.

    Lad os komme i gang!

    Budget

    Hvordan laver man et budget?

    Før du starter

    Hvis du aldrig har lagt et budget før – eller hvis det er lang tid siden, du gjorde det sidst – kommer det højst sandsynligt til at tage lidt tid at lægge dit budget. Derfor bør du tage dig god tid og sætte dig ned med en god kop kaffe og forpligte dig til at få lavet det færdigt – det er nemlig nemmere at få det gjort, hvis du får ordnet det hele på en gang.

    Når du sætter dig ned, bør du have budgetskemaet og dit NemID klar samt have din netbank åben – så er du nemlig parat til at lægge dit budget.

    Find først dine indtægter

    Den vigtigste post i dit budget er uden tvivl din indtægt – du skal nemlig have en fast indtægt for at kunne betale alle dine regninger og derudover kunne spare op til fornøjelser, ferie og din pension.

    Din indtægt består primært af din løn, dine dagpenge eller en anden offentlig ydelse. Derudover bør du også inkludere andre former for indtægter i dit budget, eksempelvis boligstøtte eller børnebidrag, da disse også bidrager væsentligt til din indtægt.

    Du kan finde dine indtægter i din Eboks, på dine lønsedler eller i din netbank.

    Når du har fundet dem, skal du blot plotte dem ind i de rette bokse i budgetskemaet.

    Find herefter dine faste udgifter

    Nu er du nået til dine faste udgifter, som er de udgifter, som du skal betale regelmæssigt (månedligt, per kvartal eller halvårligt).

    Dine faste udgifter består eksempelvis af din husleje, forsikring, abonnementer, udgifter til din bil og internet – vi har inkluderet de fleste former for faste udgifter i budgetskemaet, så du ikke misser nogen.

    Du kan typisk finde alle dine faste udgifter ved at se din kontooversigt igennem. Når du gør dette, bør du gå et helt år tilbage, da det er vigtigt, du får alle dine udgifter med – også dem, du kun betaler en gang om året.

    Nogle af de faste udgifter skal ikke betales hver måned, og derfor kan det være lidt svært at holde styr på dem, hvis de eksempelvis blot skal betales en gang om året. Derfor bør du fordele udgiften, så du lægger penge til side hver måned – på den måde er udgiften nemlig lettere at holde styr på. Du skal blot indtaste den årlige udgift i budgetskabelonen, og så konverterer den automatisk beløbet til at vise det månedlige beløb.

    Derudover gælder det selvfølgelig, at du skal dividere de faste udgifter, du kun betaler hvert kvartal, med 3, før du plotter dem ind i budgetskemaet – og det samme gælder selvfølgelig for de halvårlige udgifter (de skal blot divideres med 6). De årlige og månedlige udgifter kan du blot plotte direkte ind i budgettet.

    Hvis du afbetaler på et lån, bør du inkludere dets afdrag og renter i budgetskemaet under faste udgifter – på den måde er du nemlig sikker på, at du får lagt penge til siden til at afbetale det.

    Find ud af, hvor store dine variable udgifter er

    Nu har du kortlagt dine indtægter og udgifter, og det betyder, at du nu har fundet dit rådighedsbeløb. Dette skal du bruge til at betale dine variable udgifter.

    Variable udgifter er selvfølgelig variable, og størrelsen på disse udgifter kan derfor svinge hver måned. Dine variable udgifter består typisk af udgiftsposter såsom fornøjelser, mad, tøj osv.

    Når du skal plotte dine variable udgifter ind i budgettet, bør du igen gå tilbage i din kontooversigt og kategorisere dine variable udgifter ud fra de kategorier, som findes i budgetskemaet.

    Hvor stort skal dit variable forbrug være i fremtiden?

    Når du nu har fået et overblik over, hvor mange penge du bruger på de forskellige kategorier, kan du nu sætte rammerne for dit fremtidige forbrug. Her skal du selvfølgelig være realistisk, men du er nødt til at sætte nogle faste rammer, som kan være en smule hårde, hvis du gerne vil spare nogle penge op.

    Start derfor med at indsætte det beløb, du ønsker at bruge i fremtiden på nødvendige variable udgifter såsom mad og tøj, og tilføj derefter de resterende variable udgifter.

    Det er nu, du skal gøre op med dig selv, om du ønsker at prioritere at kunne spise ude en del gange hver måned, eller om du gerne vil spare op til den rejse, du altid har gået og drømt om.

    Når du fastsætter, hvor meget du må bruge på hver post, bør du også inkludere en opsparing til uforudsete udgifter (eksempelvis til møbler, ferie eller hvis din mobil går i stykker). Det er nemlig vigtigt, at du har råd til at betale for disse uforudsete udgifter, så du eksempelvis ikke behøver at tage et lån for at kunne betale dem.

    Vigtige regler at overholde

    Nu er du sådan set færdig med at lægge dit budget, men fremover er der nogle tommelfingerregler, du bør overholde for at få succes med dit budget.

    Først og fremmest skal du sikre dig, at dit budget ikke er i minus – der skal altså være et 0 eller et plusbeløb i budgetskemaet. Det er nemlig vigtigt, at du har penge til overs hver måned for at have en sund økonomi – med andre ord skal du altså simpelt sagt tjene mere, end du bruger.

    Det lyder ganske simpelt og logisk, men der er enormt mange danskere, som har problemer med at overholde denne simple regel – og dette er ofte grundet, at de ikke aktivt bruger et budget.

    Det kan altså godt være, du er færdig med at lægge dit budget, men du er dog ikke færdig med at bruge og overholde det.

    Kig derfor budgettet igennem en ekstra gang og spørg dig selv, om det er realistisk at overholde det? Er det for stramt? Er det stramt nok til, at du er i stand til at lægge penge til siden til en opsparing hver måned?

    Dit budget er nøglen til din privatøkonomis sundhed, så det er vigtigt, du overholder det og jævnligt tilpasser det, når din livssituation ændrer sig.

    Har du fået det hele med?

    Hvis du er i tvivl, om du har lagt dit budget korrekt, kan du bruge følgende tjekliste – du bør kunne svare ja til samtlige spørgsmål:

    1. Er alle dine faste udgifter inkluderet i dit budget?
    2. Har du fået et overblik over dine variable udgifter over de seneste par måneder?
    3. Har du ud fra dette overblik sat nogle rammer for, hvor mange penge du må bruge på hver variabel udgift?
    4. Er dine variable udgifter lavere end dit rådighedsbeløb?
    5. Har du inkluderet en post til opsparing i dit budget?

    Budgetskema

    Sådan overholder du dit budget

    Nu er du officielt færdig med at lægge dit budget – tillykke med det! Du har taget første skridt på vej til en sundere privatøkonomi, og din pengepung har aldrig været gladere!

    Nu kommer det hårde arbejde dog – nu skal du nemlig til at overholde budgettet, og det er lettere sagt end gjort.

    De faste udgifter er sjældent dem, du kommer til at bøvle med, da de ligger fast hver måned, men til gengæld kan de variable udgifter være ganske vanskelige at holde styr på. Det er derfor vigtigt, at du har en god portion selvdisciplin, så dankortet ikke ligger for løst i lommen, når du er i byen, ude at shoppe eller surfer på nettet.

    Vi ved dog godt, at det kan være svært, så derfor har vi samlet en masse gode råd, så du kan overholde dit budget hver måned – for dig og din privatøkonomis skyld.

    Tjek din Netbank jævnligt

    Det er langt de færreste danskere, der betaler med kontanter nu til dags – og du bruger sikkert også blot dit betalingskort som betalingsmiddel hver dag.

    Du kan dog hurtigt miste følingen for, hvor meget du rent faktisk bruger, når du betaler med dit kort, da du ikke står med pengene mellem hænderne. Af den grund er det en rigtig god idé at gøre det til en vane at tjekke din Netbank jævnligt, da du dermed kan tjekke, hvad du rent faktisk bruger penge på.

    Del dit budget op i mindre bidder

    For nogle år siden var der mange, der delte sit rådighedsbeløb op i 4 kuverter – en kuvert for hver uge om måneden – så de kun brugte det beløb, der var i kuverten, hver uge. Dette var en ganske effektiv måde – især hvis du brugte det til dit madbudget – men der er dog de færreste, der betaler med kontanter i dag, og derudover findes der bedre løsninger derude.

    Hvis du ofte har problemer med ikke at have nok penge tilbage sidst på måneden, kan du eksempelvis i stedet oprette en separat konto med et tilknyttet debetkort og overføre dit madbudget til denne konto i starten af hver måned. Herefter skal du blot dele budgettet op på månedens 4-5 uger og aftale med dig selv, at du ikke må overgå ugens beløb hver uge.

    Således har du altså skabt dit helt eget moderne system – og det er kun op til dig at overholde det.

    Brug 24-timersreglen

    Hvis du har fået øje på et par lækre bukser eller en anden ting, du bare SKAL have, så vent lige et par dage eller to, før du køber den. Hvis du oprigtigt har brug for den, vil du nemlig stadig være interesseret i den og kan gå ned og købe den, men ellers vil du hurtigt indse, at du ikke har brug for den.

    På den måde ender du ikke med at købe noget, du ikke har brug for – og dermed kan du altså nemt spare en masse penge.

    Køb kun det, du har brug for

    Helt generelt bør du kun købe det, du har brug for – om det drejer sig om nyt tøj eller endnu et smart device – da det er langt bedre for din pengepung at spare pengene. Det gælder dog især, når du er i supermarkedet eller surfer rundt på internetbutikkerne – det er nemlig meget let at blive fristet.

    Når du er ude at købe ind, bør du derfor blot købe det, du har på din indkøbsseddel, og du bør slet ikke surfe rundt på diverse online butikker, hvis du ikke har brug for noget.

    Spot dårlige forbrugsvaner og skær dem fra

    Når du nu har lagt dit budget, bør du se det igennem med jævne mellemrum for at spotte dårlige forbrugsvaner – måske spiser du alt for meget ude? Måske betaler du for et fitness- eller Netflixabonnement, du aldrig bruger? Måske køber du alt for ofte mad i kantinen i stedet for at tage en madpakke med?

    Når du først har spottet de dårlige vaner, skal du igen have selvdisciplinen frem og skære dem fra – jo hurtigere, jo bedre. Det er rigtig svært at skære dårlige vaner fra, men din privatøkonomi vil takke dig for det.

    Overvej at lade Dankortet ligge derhjemme

    Det er rigtig nemt at betale med dit Dankort, og derfor bruger du måske for mange penge, når du tager det med rundt omkring. Det føles nemlig ikke altid som om, du bruger penge, når du bruger det, og derfor kan det ofte ende med en masse små impulskøb. Overvej derfor at lade Dankortet blive derhjemme, hvis du ved, at du ikke skal bruge nogle penge.

    Få hjælp af dine venner eller familie

    Hvis du har det svært med at overholde de regler, du har sat for dig selv, kan det være en god idé eksempelvis at dele dine planer om at skære dine dårlige vaner fra eller skære ned på dit forbrug med en nær ven eller din kæreste.

    Når en anden person kender dine planer, kan de nemlig hjælpe dig med at overholde dem – især når du er ved at falde i fælden.

    Sådan får du bedre styr på dine penge ved at bruge et budgetskema

    Lav en opsparing til uforudsete udgifter

    Du ved aldrig, hvornår du taber din telefon, din vaskemaskine går i stykker, eller du er nødsaget til at tage en taxa af den ene eller anden årsag. Netop derfor er det vigtigt, at du har en opsparing til uforudsete udgifter, så dit budget ikke bliver fuldstændig smadret af en irriterende situation, hvor du er nødt til at bruge nogle penge, du ikke havde budgetteret med.

    Læg derfor nogle penge til siden hver måned til en ekstra opsparing til uforudsete udgifter.

    Husk disse udgiftsposter

    Du kan nemt glemme en masse udgiftsposter, som du ikke skal betale særligt ofte, når du sidder og laver dit budget. Det er dog en god idé at inkludere fødselsdage, fester og jul i dit budget, så du undgår at skulle spare på andre poster, når julen eller andre festligheder står for døren.

    Spar derfor løbende op til disse mærkedage i løbet af året, så du undgår at have dette problem.

    En budgetkonto kan være løsningen

    En budgetkonto kan hjælpe dig med mange af de problemer, du døjer med i forhold til din privatøkonomi. En budgetkonto er nemlig god til at holde styr på dine faste udgifter – lad os forklare hvordan.

    Hvis du opretter en budgetkonto, kan du overføre det beløb, der svarer til alle dine faste udgifter, til budgetkontoen i starten af hver måned. Herefter skal alle dine faste udgifter betales fra budgetkontoen. Den månedlige overførsel kan du gøre automatisk, så du ikke behøver at gøre det manuelt – smart, ikke?

    Således er det nemlig umuligt for dig at bruge nogle af de penge, som skulle betale for dine faste udgifter, og dermed kan du altså frit bruge pengene på din normale konto til at betale for dine variable udgifter og fornøjelser.

    Opdater dit budget, når din livssituation ændrer sig

    Det er vigtigt at opdatere dit budget, hver gang din livssituation ændrer sig – om du så flytter sammen med din kæreste eller lige er blevet skilt, så ændrer dine behov og prioriteter sig.

    Derfor er det vigtigt, at du sætter dig ned og evaluerer dit budget og laver de nødvendige tilpasninger til det, så det passer til din nye situation. Det kan nemlig være, du er nødt til at ændre på nogle af dine poster, hvis du eksempelvis venter barn, og derfor skal budgettet selvfølgelig opdateres og tilpasses, så det passer.

    Du skal nemlig fortsat kunne overholde dit budget, så du har din økonomi under kontrol og kan sove om natten.

    Læg penge til side til opsparing og pension

    En af de primære årsager, til at du bør lægge et budget, er, så du systematisk sparer penge op hver måned – både til ferie, rejser og en ny mobil, men også til mere seriøse ting såsom udbetalingen til en bolig og din pension.

    Alles mål for at spare op er forskellige, men en ting er sikkert – du bør inkludere en opsparing i dit budget, så du lægger penge til side hver eneste måned. En opsparing vil nemlig give dig et økonomisk råderum til at gøre ting, som du normalt ikke har råd til – og derudover slipper du potentielt for at tage et lån i fremtiden, hvilket blot vil koste dig endnu flere penge.

    Hvordan bruger jeg dette budgetskema?

    Som beskrevet tidligere, er dette et ganske simpelt budgetskema. Du skal blot indtaste dine indtægter og udgifter og sætte en ramme for dine variable udgifter for at kunne gemme dit budget. Når du vil gemme budgettet, kan du enten vælge at få et personligt link, som du altid kan gå ind på igen, eller downloade budgetskemaet som en excel-fil – det er helt op til dig.

    Kan jeg downloade en budgetskabelon?

    Ja, du kan downloade budgettet som en budgetskabelon i en excel-fil, hvis du ønsker.

    Gældsundersøgelse

    Her hos Bankly har vi udarbejdet en gældsundersøgelse for at undersøge, hvor meget gæld indbyggere gennemsnitligt har i de danske kommuner – og hvad denne gæld består af.

    • Hvilke kommuner har gennemsnitligt den største gæld per indbygger?
    • Hvilke kommuner og regioner har en større gæld til boliglån?
    • Hvilke kommuner og regioner låner mest i pengeinstitutter til formål såsom køb af bil eller blot til forbrug?

    Læs med i vores undersøgelse og få alle svarene! Du kan også se, hvordan din kommune ligger i forhold til resten af regionen – eller hele Danmark – på kortene herunder.

    Vi har taget et nærmere kig på danskernes gæld for at se, hvor stor forskel der er på danskernes gæld i de forskellige kommuner, hvad indbyggerne i de forskellige kommuner og regioner låner til, og hvor gode danskerne er til at betale deres gæld af.

    Det viser sig nemlig, at der er stor forskel på gældsniveauet i kommunerne – også selvom de ligger i samme region.

    Hvis vi ser nærmere på typen af gæld, danskerne har mest af, så har indbyggerne i alle kommuner naturligvis mest boliggæld, da lån til bolig nok er den post, der fylder mest i budgettet – derudover er der selvfølgelig stor forskel på, hvor stor denne gæld er alt afhængig af, hvor man bor i Danmark.

    Hvis vi tager et nærmere kig på de kommuner med mest og mindst samlet gæld i hele Danmark, så er det enormt interessant at se, hvor stor forskel der er på de forskellige kommuner i den samme region. De 5 kommuner med mest samlet gæld per person i hele Danmark er nemlig alle placeret i Region Hovedstaden, og derudover befinder 4 ud af 5 kommuner med mindst samlet gæld per person i Danmark sig også i Region Hovedstaden.

    Dette understreger, hvor stor forskel der er på boligpriserne og indkomstniveauet i Region Hovedstaden, da boligpriserne i de rigere kommuner i Nordsjælland er klart større end dem i Brøndby eller Albertslund.

    Top 5 mest samlet gæld i hele Danmark:
    1. Gentofte 1.407.339,73 kr.
    2. Rudersdal 1.174.580,38 kr.
    3. Hørsholm 1.166.905,19 kr.
    4. Dragør 940.542,24 kr.
    5. Allerød 829.434,18 kr.

     

    Top 5 mindst samlet gæld i hele Danmark:
    1. Brøndby 334.380,93 kr.
    2. Albertslund 347.213,13 kr.
    3. Ærø 367.497,53 kr.
    4. Ishøj 368.936,50 kr.
    5. København 404.258,93 kr.

    Under boliggæld ser vi igen næsten udelukkende kommuner i Region Hovedstaden (bortset fra Ærø) – både i oversigten over mest boliggæld samt i oversigten over mindst boliggæld. Vi mener, dette kan skyldes to ting:

    1. De høje boligpriser samt befolkningssammensætningen i de nordsjællandske kommuner (hvor der ikke bor særligt mange unge mennesker, der ikke har købt bolig endnu, dermed kan de ikke trække gennemsnittet ned) betyder, at indbyggerne i disse kommuner har den højeste boliggæld.
    2. De relativt lave boligpriser samt befolkningssammensætningen i (hvor der bor mange unge mennesker, der ikke har købt bolig endnu og dermed kan trække gennemsnittet ned) betyder, at indbyggerne i disse kommuner har den laveste boliggæld.

    Derudover hænger det selvfølgelig ligeledes sammen med, at antallet af tilgængelige lejeboliger i kommunerne omkring København er relativt højere end resten af Danmark, hvilket betyder, at der ikke er det samme behov for at låne til bolig.

    Top 5 mest boliggæld i hele Danmark:
    1. Gentofte 1.211.074,13 kr.
    2. Rudersdal 1.017.406,81 kr.
    3. Hørsholm 998.634,44 kr.
    4. Dragør 827.056,41 kr.
    5. Allerød 721.439,71 kr.

     

    Top 5 mindst boliggæld i hele Danmark:
    1. Brøndby 260.886,80 kr.
    2. Albertslund 273.967,93 kr.
    3. Ærø 276.504,60 kr.
    4. Ishøj 286.533,06 kr.
    5. København 301.571,50 kr.

    Her er det straks mere interessant! Gæld i pengeinstitutter kan eksempelvis bestå af bil- og forbrugslån, og her ser vi, at Gentofte topper listen efterfulgt af 4 jyske kommuner.

    Dette kan ganske enkelt betyde, at jyderne låner mere til bil – enten fordi de prioriterer det at eje en bil højere end resten af Danmark, eller også fordi de simpelthen er nødsaget til at eje en eller to biler, da den offentlige transport ikke er nær så god som i de store byer.

    Louise Aggerstrøm Hansen
    Louise Aggerstrøm Hansen
    Privatøkonom, Danske Bank
    Hvorfor låner jyder flere penge i pengeinstitutter end sjællænderne?
    En forklaring er formentlig, at mange i hovedstadsområdet har tilstrækkelig friværdi til at optage lån i deres bolig via realkreditinstituttet, hvis de eksempelvis skal have foretaget boligforbedringer eller købe ny bil. Selvom priserne er steget stødt de seneste år, er det stort set kun i de store byer, at friværdierne i dag er tilbage på niveauet fra umiddelbart inden finanskrisen.
    Hvorfor har indbyggerne i de store studiebyer relativt mindre gæld end i andre kommuner?
    Det hænger i høj grad sammen med befolkningssammensætningen, hvor flere unge typisk er ensbetydende med mindre gæld. Andelen, der bor i lejebolig er typisk også højere, og det betyder, at færre har optaget realkreditgæld. Og for langt de fleste, er det boliggælden, der er den største komponent.
    Top 5 mest gæld i pengeinstitutter i hele Danmark:
    1. Gentofte 163.009,53 kr.
    2. Lemvig 150.432,19 kr.
    3. Tønder 147.217,00 kr.
    4. Brønderslev 143.493,25 kr.
    5. Hjørring 142.441,50 kr.

    De 5 kommuner med mindst gæld i pengeinstitutter er igen alle en del af Region Hovedstaden – og hvorfor mon? De 5 kommuner ligger alle rundt om København, og derfor kan en mulig forklaring til den lave gæld være andelen af unge mennesker samt det mindskede behov for at købe en bil grundet gode muligheder for benyttelse af offentlig transport.

    Derudover låner man selvfølgelig ej heller til renovering eller forbedring af bolig, når man ikke ejer en bolig, hvilket ligeledes kan forklare det lave gældsniveau.

    Top 5 mindst gæld i pengeinstitutter i hele Danmark:
    1. Brøndby 50.172,93 kr.
    2. Albertslund 51.017,27 kr.
    3. Herlev 51.905,80 kr.
    4. Ballerup 53.114,06 kr.
    5. Rødovre 53.571,40 kr.

    Hvis vi i stedet ser på regionerne, så ligger Region Hovedstaden både i toppen på samlet gæld og boliggæld, mens Region Nordjylland låner mest i pengeinstitutter. Måske prioriterer nordjyderne bilkøb langt højere end resten af Danmark?

    Gennemsnitlig samlet gæld per person i hver region
    1. Region Hovedstaden  639.244,75 kr.
    2. Region Midtjylland  596.040,15 kr.
    3. Region Nordjylland  585.980,62 kr.
    4. Region Sjælland  583.094,94 kr.
    5. Region Syddanmark 533.722,58 kr.

     

    Størrelsen af boliggælden i de forskellige regioner hænger naturligvis sammen med boligpriserne – jo højere boligpriser, jo mere skal man låne. Derfor er det ikke nogen overraskelse, at der er klart mere boliggæld per person i Region Hovedstaden end i resten af Danmark – men det er dog alligevel overraskende, hvor meget mere boliggæld de har.

    Indbyggerne i Region Hovedstaden låner nemlig næsten 30 % mere til bolig end indbyggerne i Region Syddanmark.

    Gennemsnitlig boliggæld per person i hver region
    1. Region Hovedstaden  538.573,72 kr.
    2. Region Midtjylland  477.140,76 kr.
    3. Region Sjælland  471.913,09 kr.
    4. Region Nordjylland  444.986,90 kr.
    5. Region Syddanmark  417.690,13 kr.

    “Det er interessant at se, hvor stor forskel der er på lånemønstrene i de forskellige regioner. I Region Hovedstaden bliver der lånt klart mest til bolig, mens indbyggerne i Region Nordjylland har over 54 % mere gæld i pengeinstitutter end dem i Region Hovedstaden.” – Allan Stolc, direktør i Bankly

    Nordjyderne låner suverænt mest i pengeinstitutter end alle andre, hvilket betyder, at de optager flere ‘almindelige lån’ og benytter deres kassekredit i højere grad end resten af Danmark. Dette kan altså betyde, at de basalt set eksempelvis blot låner mere til bil og/eller forbrug end resten af Danmark.

    Gennemsnitlig gæld i pengeinstitutter mv. per person i hver region
    1. Region Nordjylland  120.782,02 kr.
    2. Region Midtjylland  100.768,47 kr.
    3. Region Syddanmark  94.585,03 kr.
    4. Region Sjælland  80.918,98 kr.
    5. Region Hovedstaden  78.343,05 kr.
    Morten Bruun Pedersen
    Morten Bruun Pedersen
    Cheføkonom, Forbrugerrådet Tænk
    Hvorfor låner jyder flere penge i pengeinstitutter end sjællænderne?
    Lån i pengeinstitutter tages ofte til at finansiere bilkøb – især hvor afstandene er store som fx. i Jylland. Derudover skyldes det måske også, at der ikke er så meget friværdi at belåne i Jylland som fx. i København, og man derfor må anvende lån fra bankerne.
    Hvorfor har indbyggerne i de store studiebyer relativt mindre gæld end i andre kommuner?
    Det har helt sikkert noget at gøre med demografien – unge har typisk ikke så meget gæld som midaldrende, der har både hus og bil.

    Region Hovedstaden

    Hvis vi ser nærmere på Region Hovedstaden, er det igen enormt interessant at se, hvor stor forskel der er på de forskellige kommuner. Region Hovedstadens kommuner er nemlig både blandt de kommuner med mest gæld af alle kommuner i Danmark, men samtidig også blandt de kommuner med mindst gæld.

    Top 5 mest samlet gæld per person i Region Hovedstaden:
    1. Gentofte 1.407.339,73 kr.
    2. Rudersdal 1.174.580,38 kr.
    3. Hørsholm 1.166.905,19 kr.
    4. Dragør 940.542,24 kr.
    5. Allerød 829.434,18 kr.

    Som vi tidligere har beskrevet, så kan den lave gæld i kommunerne rundt om København ganske enkelt skyldes de relativt lave boligpriser, samt at der bor en masse unge mennesker i disse kommuner, som endnu ikke har optaget et boliglån.

    Top 5 mindst samlet gæld per person i Region Hovedstaden:
    1. Brøndby 334.380,93 kr.
    2. Albertslund 347.213,13 kr.
    3. Ishøj 368.936,50 kr.
    4. København 404.258,93 kr.
    5. Ballerup  410.819,94 kr.

    Som vi også så i oversigten over mest boliggæld i hele Danmark, så er det altså 4 nordsjællandske kommuner samt Dragør, der ligger i top.

    Forklaringen må være ganske enkel – boligpriserne er simpelthen blot højere i disse kommuner, og derudover bor der ikke nær så mange unge mennesker som i de større byer, hvilket kunne trække gennemsnittet ned (da de endnu ikke har taget et boliglån).

    Top 5 mest boliggæld per person i Region Hovedstaden:
    1. Gentofte 1.211.074,13 kr.
    2. Rudersdal 1.017.406,81 kr.
    3. Hørsholm 998.634,44 kr.
    4. Dragør 827.056,41 kr.
    5. Allerød 721.439,71 kr.

    Oversigten over de kommuner med lavest boliggæld er ligeså forklaret tidligere – boligpriserne i disse kommuner er ganske billige, der bor mange unge mennesker, og så er der relativt flere lejeboliger end i andre kommuner, hvilket alt sammen trækker gennemsnittet ned.

    Top 5 mindst boliggæld per person i Region Hovedstaden
    1. Brøndby 260.886,80 kr.
    2. Albertslund 273.967,93 kr.
    3. Ishøj 286.533,06 kr.
    4. København 301.571,50 kr.
    5. Ballerup 338.728,13 kr.

    Oversigten over de kommuner med mest gæld i pengeinstitutter per person indeholder igen 4 ud af de 5 kommuner med mest gæld, og derudover har Frederiksberg også sneget sig ind på listen. I Frederiksberg Kommune er indbyggerne altså ligeledes glade for at optage lån til bil, forbrug, mm. samt flittigt benytte deres kassekredit.

    Top 5 mest gæld i pengeinstitutter per person i Region Hovedstaden:
    1. Gentofte 163.009,53 kr.
    2. Rudersdal 133.807,13 kr.
    3. Hørsholm 133.459,63 kr.
    4. Frederiksberg 104.504,00 kr.
    5. Dragør 97.996,82 kr.

    Hvis vi i stedet ser på regionen generelt, så er gældsniveauet i pengeinstitutter per person i Region Hovedstaden faktisk det laveste blandt samtlige regioner i Danmark. Dette er ganske godt klaret, men det kan muligvis forklares ved, at indbyggerne ikke har brug for en – eller flere – biler i ligeså høj grad som indbyggere i andre regioner, da der er god mulighed for at benytte offentlig transport til og fra arbejde og skole.

    Top 5 mindst gæld i pengeinstitutter per person i Region Hovedstaden:
    1. Brøndby 50.172,93 kr.
    2. Albertslund 51.017,27 kr.
    3. Herlev 51.905,80 kr.
    4. Ballerup 53.114,06 kr.
    5. Rødovre 53.571,40 kr.

    Region Sjælland

    Region Sjælland er den region med næstmindst samlet gæld per person, hvilket kun er positivt. Sjællænderne er gode til at betale deres gæld af, og derudover er boligerne ikke helt så dyre som i andre steder i landet.

    Top 5 mest samlet gæld per person i Region Sjælland:
    1. Solrød 817.591,71 kr.
    2. Lejre 709.381,88 kr.
    3. Greve 683.989,25 kr.
    4. Stevns 667.847,19 kr.
    5. Roskilde 635.719,56 kr.

     

    Top 5 mindst samlet gæld per person i Region Sjælland:
    1. Slagelse 458.067,87 kr.
    2. Odsherred 503.656,33 kr.
    3. Næstved 522.957,40 kr.
    4. Ringsted 524.891,38 kr.
    5. Lolland 526.382,07 kr.

     

    Top 5 mest boliggæld per person i Region Sjælland:
    1. Solrød 709.374,12 kr.
    2. Lejre 605.875,47 kr.
    3. Greve 589.050,75 kr.
    4. Roskilde 550.966,94 kr.
    5. Stevns 545.470,25 kr.

     

    Top 5 mindst boliggæld per person i Region Sjælland:
    1. Slagelse 353.915,47 kr.
    2. Odsherred 382.784,60 kr.
    3. Lolland 410.256,73 kr.
    4. Næstved 412.066,27 kr.
    5. Vordingborg 417.582,07 kr.

     

    Top 5 mest gæld i pengeinstitutter per person i Region Sjælland:
    1. Vordingborg 96.862,87 kr.
    2. Guldborgsund 90.427,87 kr.
    3. Odsherred 89.501,07 kr
    4. Solrød 86.773,88 kr.
    5. Kalundborg 86.715,00 kr.

     

    Top 5 mindst gæld i pengeinstitutter per person i Region Sjælland:
    1. Roskilde 66.573,94 kr.
    2. Greve 71.278,63 kr.
    3. Køge 71.366,69 kr.
    4. Ringsted 73.078,94 kr.
    5. Slagelse 74.527,13 kr.

     

    Region Syddanmark

    I Region Syddanmark er den region i Danmark, der har lavest samlet gæld per person – flot klaret! Det kan både hænge sammen med de relativt billige boliger i regionen, men derudover låner de samtidig 3. mindst i pengeinstitutter per person af alle regioner.

    Når man ser nærmere på de forskellige kommuner i regionen, så er det også vidt forskelligt, hvor meget indbyggerne låner, og hvad de låner til.

    Top 5 mest samlet gæld per person i Region Syddanmark:
    1. Middelfart 650.094,69 kr.
    2. Varde 647.727,38 kr.
    3. Vejen 628.088,25 kr.
    4. Tønder 610.760,50 kr.
    5. Nordfyn 596.576,94 kr.

     

    Top 5 mindst samlet gæld per person i Region Syddanmark:
    1. Ærø 367.497,53 kr.
    2. Odense 410.385,47 kr.
    3. Sønderborg 417.600,94 kr.
    4. Nyborg 483.602,19 kr.
    5. Aabenraa 489.303,69 kr.

     

    Top 5 mest boliggæld per person i Region Syddanmark:
    1. Middelfart 517.089,44 kr.
    2. Varde 509.922,25 kr.
    3. Vejen 485.666,56 kr.
    4. Fanø 483.879,60 kr.
    5. Nordfyn 469.592,50 kr.

     

    Top 5 mindst boliggæld per person i Region Syddanmark:
    1. Ærø 276.504,60 kr.
    2. Sønderborg 320.116,13 kr.
    3. Odense 329.705,20 kr.
    4. Aabenraa 376.417,44 kr.
    5. Fredericia 379.541,60 kr.

     

    Top 5 mest gæld i pengeinstitutter per person i Region Syddanmark:
    1. Tønder 147.217,00 kr.
    2. Vejen 120.535,56 kr.
    3. Varde 118.353,75 kr.
    4. Billund 112.860,88 kr.
    5. Middelfart 105.534,44 kr.

     

    Top 5 mindst gæld i pengeinstitutter per person i Region Syddanmark:
    1. Odense 65.642,60 kr.
    2. Ærø 73.465,73 kr.
    3. Nyborg 79.014,50 kr.
    4. Svendborg 79.359,27 kr.
    5. Langeland 79.444,87 kr.

     

    Region Midtjylland

    I Region Midtjylland, som i øvrigt har 2. mest samlet gæld per person af de 5 regioner, der varierer det bredt fra kommune til kommune, hvor meget indbyggerne i gennemsnit låner.

    4 ud af 5 af de kommuner med mest samlet gæld per person skyldes den høje boliggæld i kommunerne, mens Lemvig sniger sig med i top 5, da de låner andenmest i pengeinstitutter af alle kommuner i hele landet (!).

    Top 5 mest samlet gæld per person i Region Midtjylland:
    1. Skanderborg 746.222,82 kr.
    2. Odder 705.647,56 kr.
    3. Favrskov 698.990,59 kr.
    4. Syddjurs 668.735,56 kr.
    5. Lemvig 653.506,13 kr.

     

    Top 5 mindst samlet gæld per person i Region Midtjylland:
    1. Randers 505.884,27 kr.
    2. Skive 510.284,38 kr.
    3. Horsens 514.394,75 kr.
    4. Aarhus 514.919,73 kr.
    5. Struer 524.460,38 kr.

     

    Top 5 mest boliggæld per person i Region Midtjylland:
    1. Skanderborg 645.603,29 kr.
    2. Odder 590.735,75 kr.
    3. Favrskov 587.200,47 kr.
    4. Syddjurs 541.081,06 kr.
    5. Silkeborg 528.835,00 kr.

     

    Top 5 mindst boliggæld per person i Region Midtjylland:
    1. Skive 391.955,81 kr.
    2. Randers 395.130,67 kr.
    3. Struer 399.909,81 kr.
    4. Norddjurs 418.144,33 kr.
    5. Horsens 418.445,25 kr.

     

    Top 5 mest gæld i pengeinstitutter per person i Region Midtjylland:
    1. Lemvig 150.432,19 kr.
    2. Ringkøbing-Skjern 132.433,44 kr.
    3. Samsø 110.858,00 kr.
    4. Norddjurs 109.984,60 kr.
    5. Syddjurs 109.877,63 kr.

     

    Top 5 mindst gæld i pengeinstitutter per person i Region Midtjylland:
    1. Aarhus 72.291,27 kr.
    2. Horsens 79.355,50 kr.
    3. Skanderborg 84.957,06 kr.
    4. Randers 90.762,60 kr.
    5. Silkeborg 92.334,19 kr.

     

    Region Nordjylland

    I Region Nordjylland, som har 3. mest samlet gæld per person af de 5 regioner, låner de selvfølgelig også mest til bolig, men derudover låner de også flittigt til forbrug, bil og andet.

    Region Nordjylland er nemlig den region, som i gennemsnitligt har den største gæld i pengeinstitutter per person, hvilket som sådan ikke er dårligt, men det betyder blot, at nordjyderne låner mest til eksempelvis forbrug samt bilkøb per person end i andre regioner.

    Top 5 mest samlet gæld per person i Region Nordjylland:
    1. Rebild 741.567,76 kr.
    2. Brønderslev 678.701,31 kr.
    3. Jammerbugt 644.792,31 kr.
    4. Vesthimmerland 618.764,88 kr.
    5. Hjørring 615.266,25 kr.

     

    Top 5 mindst samlet gæld per person i Region Nordjylland:
    1. Læsø 473.326,40 kr.
    2. Frederikshavn 488.636,88 kr.
    3. Aalborg 497.446,27 kr.
    4. Morsø 542.045,69 kr.
    5. Mariagerfjord 558.482,63 kr.

     

    Top 5 mest boliggæld per person i Region Nordjylland:
    1. Rebild 597.228,12 kr.
    2. Brønderslev 514.825,38 kr.
    3. Jammerbugt 491.280,88 kr.
    4. Vesthimmerland 473.281,75 kr.
    5. Hjørring 453.139,50 kr.

     

    Top 5 mindst boliggæld per person i Region Nordjylland:
    1. Læsø 320.072,00 kr.
    2. Frederikshavn 363.273,56 kr.
    3. Aalborg 394.649,60 kr.
    4. Mariagerfjord 418.928,81 kr.
    5. Morsø 423.760,00 kr.

     

    Top 5 mest gæld i pengeinstitutter per person i Region Nordjylland:
    1. Brønderslev 143.493,25 kr.
    2. Hjørring 142.441,50 kr.
    3. Læsø 137.338,80 kr.
    4. Jammerbugt 129.355,69 kr.
    5. Vesthimmerland 126.229,31 kr.

     

    Top 5 mindst gæld i pengeinstitutter per person i Region Nordjylland:
    1. Morsø 86.034,25 kr.
    2. Aalborg 88.738,20 kr.
    3. Frederikshavn 107.861,25 kr.
    4. Mariagerfjord 118.780,69 kr.
    5. Thisted 122.343,88 kr.