Gratis budgetskema

Hvad er et budget?

Et budget er en oversigt over dine indtægter og udgifter hver måned. Dine indtægter kunne være alt fra din løn til eventuelle børnepenge, SU eller boligstøtte, mens dine udgifter er alle de penge, du bruger på mad, husleje, forsikring, abonnementstjenester osv.

Dit budgetskema er altså dit personlige overblik over din privatøkonomi, og det kan give dig svaret på, hvor du bruger for mange penge, og hvor meget du kan tillade dig at bruge på forbrug og fornøjelser hver måned. Hvis du ikke har et privatbudget endnu, er det altså tid til at få et – jo før, desto bedre.

Derfor bør du lægge et budget

Har du intet overblik over, hvad du bruger penge på? Er pengene ofte små sidst på måneden? Bekymrer du dig ofte om din privatøkonomi?

At have og benytte et budget hver måned er en rigtig god idé af mange årsager – et budget kan nemlig eksempelvis hjælpe dig med de ovenstående problemer.

Hvis du gerne vil have ro i maven og styr på din privatøkonomi, bør du også lægge et budget, hvis du ikke allerede har et – eller hvis det er lang tid siden, du sidste lagde et. Det er nemlig en god idé at lægge et nyt budget, hvis din livssituation ændrer sig – eksempelvis hvis…:

• Din indkomst ændrer sig
• Du flytter hjemmefra
• Du flytter sammen med nogen
• Du går på pension
• Du får nye større, faste udgifter såsom et kæledyr, afbetaling af et bolig- eller billån, mm.
• Du får børn

Hvis du er i tvivl om, hvordan man benytter et budgetskema, så fortvivl ikke – det er nemmere, end du tror. Derudover guider vi dig igennem budgetlægningen her på siden, så du kan få styr på din privatøkonomi.

Før vi gør det, vil vi dog gerne understrege, at det er enormt vigtigt, at du overholder budgettet, for ellers er hele budgetlægningen gået til spilde – bare rolig, vi vil dog også komme med gode råd, til hvordan du undgår dette, længere nede på siden.

Lad os komme i gang!

Hvordan laver man et budget?

Før du starter

Hvis du aldrig har lagt et budget før – eller hvis det er lang tid siden, du gjorde det sidst – kommer det højst sandsynligt til at tage lidt tid at få styr på dit budget. Derfor bør du tage dig god tid og sætte dig ned med en god kop kaffe og forpligte dig til at få lavet det færdigt – det er nemlig nemmere at få det gjort, hvis du får ordnet det hele på en gang.

Når du sætter dig ned, bør du have dit budgetskema og dit NemID klar samt have din netbank åben – så er du nemlig parat til at lægge dit budget.

Find først dine indtægter

Den vigtigste post i dit budget er uden tvivl din indtægt – du skal nemlig have en fast indtægt for at kunne betale alle dine regninger og derudover kunne spare op til fornøjelser, ferie og din pension.

Din indtægt består primært af din løn, dine dagpenge eller en anden offentlig ydelse. Derudover bør du også inkludere andre former for indtægter i dit budgetskema, eksempelvis boligstøtte eller børnebidrag, da disse også bidrager væsentligt til din indtægt.

Du kan finde dine indtægter i din Eboks, på dine lønsedler eller i din netbank.

Når du har fundet dem, skal du blot plotte dem ind i de rette bokse i dit budgetskema.

Find herefter dine faste udgifter

Nu er du nået til dine faste udgifter, som er de udgifter, som du skal betale regelmæssigt (månedligt, per kvartal eller halvårligt).

Dine faste udgifter består eksempelvis af din husleje, forsikring, abonnementer, udgifter til din bil og internet – vi har inkluderet de fleste former for faste udgifter i dit budgetskema, så du ikke misser nogen.

Du kan typisk finde alle dine faste udgifter ved at se din kontooversigt igennem. Når du gør dette, bør du gå et helt år tilbage, da det er vigtigt, du får alle dine udgifter med – også dem, du kun betaler en gang om året.

Nogle af de faste udgifter skal ikke betales hver måned, og derfor kan det være lidt svært at holde styr på dem, hvis de eksempelvis blot skal betales en gang om året. Derfor bør du fordele udgiften, så du lægger penge til side hver måned – på den måde er udgiften nemlig lettere at holde styr på. Du skal blot indtaste den årlige udgift i budgetskabelonen, og så konverterer den automatisk beløbet til at vise det månedlige beløb.

Derudover gælder det selvfølgelig, at du skal dividere de faste udgifter, du kun betaler hvert kvartal, med 3, før du plotter dem ind i dit budgetskema – og det samme gælder selvfølgelig for de halvårlige udgifter (de skal blot divideres med 6). De årlige og månedlige udgifter kan du blot plotte direkte ind i dit budgetskema.

Hvis du afbetaler på et lån, bør du inkludere dets afdrag og renter i dit budgetskema under faste udgifter – på den måde er du nemlig sikker på, at du får lagt penge til siden til at afbetale det.

Find ud af, hvor store dine variable udgifter er

Nu har du kortlagt dine indtægter og udgifter, og det betyder, at du nu har fundet dit rådighedsbeløb. Dette skal du bruge til at betale dine variable udgifter.

Variable udgifter er selvfølgelig variable, og størrelsen på disse udgifter kan derfor svinge hver måned. Dine variable udgifter består typisk af udgiftsposter såsom fornøjelser, mad, tøj osv.

Når du skal plotte dine variable udgifter ind i dit budgetskema, bør du igen gå tilbage i din kontooversigt og kategorisere dine variable udgifter ud fra de kategorier, som findes i dit budgetskema.

Hvor stort skal dit variable forbrug være i fremtiden?

Når du nu har fået et overblik over, hvor mange penge du bruger på de forskellige kategorier, kan du nu sætte rammerne for dit fremtidige forbrug. Her skal du selvfølgelig være realistisk, men du er nødt til at sætte nogle faste rammer, som kan være en smule hårde, hvis du gerne vil spare nogle penge op.

Start derfor med at indsætte det beløb, du ønsker at bruge i fremtiden på nødvendige variable udgifter såsom mad og tøj, og tilføj derefter de resterende variable udgifter.

Det er nu, du skal gøre op med dig selv, om du ønsker at prioritere at kunne spise ude en del gange hver måned, eller om du gerne vil spare op til den rejse, du altid har gået og drømt om.

Når du fastsætter, hvor meget du må bruge på hver post, bør du også inkludere en opsparing til uforudsete udgifter (eksempelvis til møbler, ferie eller hvis din mobil går i stykker). Det er nemlig vigtigt, at du har råd til at betale for disse uforudsete udgifter, så du eksempelvis ikke behøver at tage et lån for at kunne betale dem.

Vigtige regler at overholde

Nu er du sådan set færdig med at udfylde dit budgetskema, men fremover er der nogle tommelfingerregler, du bør overholde for at få succes med dit budget.

Først og fremmest skal du sikre dig, at dit budget ikke er i minus – der skal altså være et 0 eller et plusbeløb i dit budgetskema. Det er nemlig vigtigt, at du har penge til overs hver måned for at have en sund økonomi – med andre ord skal du altså simpelt sagt tjene mere, end du bruger.

Det lyder ganske simpelt og logisk, men der er enormt mange danskere, som har problemer med at overholde denne simple regel – og dette er ofte grundet, at de ikke aktivt bruger et budgetskema.

Det kan altså godt være, du er færdig med at lægge dit budget, men du er dog ikke færdig med at bruge og overholde det.

Kig derfor dit budgetskema igennem en ekstra gang og spørg dig selv, om det er realistisk at overholde det? Er det for stramt? Er det stramt nok til, at du er i stand til at lægge penge til siden til en opsparing hver måned?

Dit budgetskema er nøglen til din privatøkonomis sundhed, så det er vigtigt, du overholder det og jævnligt tilpasser det, når din livssituation ændrer sig.

Har du fået det hele med?

Hvis du er i tvivl, om du har lagt dit budget korrekt, kan du bruge følgende tjekliste – du bør kunne svare ja til samtlige spørgsmål:

1. Er alle dine faste udgifter inkluderet i dit budgetskema?
2. Har du fået et overblik over dine variable udgifter over de seneste par måneder?
3. Har du ud fra dette overblik sat nogle rammer for, hvor mange penge du må bruge på hver variabel udgift?
4. Er dine variable udgifter lavere end dit rådighedsbeløb?
5. Har du inkluderet en post til opsparing i dit budgetskema?

Sådan overholder du dit budgetskema

Nu er du officielt færdig med at lægge dit budget – tillykke med det! Du har taget første skridt på vej til en sundere privatøkonomi, og din pengepung har aldrig været gladere!

Nu kommer det hårde arbejde dog – nu skal du nemlig til at overholde budgettet, og det er lettere sagt end gjort.

De faste udgifter er sjældent dem, du kommer til at bøvle med, da de ligger fast hver måned, men til gengæld kan de variable udgifter være ganske vanskelige at holde styr på. Det er derfor vigtigt, at du har en god portion selvdisciplin, så dankortet ikke ligger for løst i lommen, når du er i byen, ude at shoppe eller surfer på nettet.

Vi ved dog godt, at det kan være svært, så derfor har vi samlet en masse gode råd, så du kan overholde dit månedsbudget hver måned – for dig og din privatøkonomis skyld.

Tjek din Netbank jævnligt

Det er langt de færreste danskere, der betaler med kontanter nu til dags – og du bruger sikkert også blot dit betalingskort som betalingsmiddel hver dag.

Du kan dog hurtigt miste følingen for, hvor meget du rent faktisk bruger, når du betaler med dit kort, da du ikke står med pengene mellem hænderne. Af den grund er det en rigtig god idé at gøre det til en vane at tjekke din Netbank jævnligt, da du dermed kan tjekke, hvad du rent faktisk bruger penge på.

Del dit budget op i mindre bidder

For nogle år siden var der mange, der delte sit rådighedsbeløb op i 4 kuverter – en kuvert for hver uge om måneden – så de kun brugte det beløb, der var i kuverten, hver uge. Dette var en ganske effektiv måde – især hvis du brugte det til dit madbudget – men der er dog de færreste, der betaler med kontanter i dag, og derudover findes der bedre løsninger derude.

Hvis du ofte har problemer med ikke at have nok penge tilbage sidst på måneden, kan du eksempelvis i stedet oprette en separat konto med et tilknyttet debetkort og overføre dit madbudget til denne konto i starten af hver måned. Herefter skal du blot dele dit budget op på månedens 4-5 uger og aftale med dig selv, at du ikke må overgå ugens beløb hver uge.

Således har du altså skabt dit helt eget moderne system – og det er kun op til dig at overholde det.

Brug 24-timersreglen

Hvis du har fået øje på et par lækre bukser eller en anden ting, du bare SKAL have, så vent lige et par dage eller to, før du køber den. Hvis du oprigtigt har brug for den, vil du nemlig stadig være interesseret i den og kan gå ned og købe den, men ellers vil du hurtigt indse, at du ikke har brug for den.

På den måde ender du ikke med at købe noget, du ikke har brug for – og dermed kan du altså nemt spare en masse penge.

Køb kun det, du har brug for

Helt generelt bør du kun købe det, du har brug for – om det drejer sig om nyt tøj eller endnu et smart device – da det er langt bedre for din pengepung at spare pengene. Det gælder dog især, når du er i supermarkedet eller surfer rundt på internetbutikkerne – det er nemlig meget let at blive fristet.

Når du er ude at købe ind, bør du derfor blot købe det, du har på din indkøbsseddel, og du bør slet ikke surfe rundt på diverse online butikker, hvis du ikke har brug for noget.

Spot dårlige forbrugsvaner og skær dem fra

Når du nu har udfyldt dit budgetskema, bør du se det igennem med jævne mellemrum for at spotte dårlige forbrugsvaner – måske spiser du alt for meget ude? Måske betaler du for et fitness- eller Netflixabonnement, du aldrig bruger? Måske køber du alt for ofte mad i kantinen i stedet for at tage en madpakke med?

Når du først har spottet de dårlige vaner, skal du igen have selvdisciplinen frem og skære dem fra – jo hurtigere, jo bedre. Det er rigtig svært at skære dårlige vaner fra, men din privatøkonomi vil takke dig for det.

Overvej at lade Dankortet ligge derhjemme

Det er rigtig nemt at betale med dit Dankort, og derfor bruger du måske for mange penge, når du tager det med rundt omkring. Det føles nemlig ikke altid som om, du bruger penge, når du bruger det, og derfor kan det ofte ende med en masse små impulskøb. Overvej derfor at lade Dankortet blive derhjemme, hvis du ved, at du ikke skal bruge nogle penge.

Få hjælp af dine venner eller familie

Hvis du har det svært med at overholde de regler, du har sat for dig selv, kan det være en god idé eksempelvis at dele dine planer om at skære dine dårlige vaner fra eller skære ned på dit forbrug med en nær ven eller din kæreste.

Når en anden person kender dine planer, kan de nemlig hjælpe dig med at overholde dem – især når du er ved at falde i fælden.

Sådan får du bedre styr på dine penge ved at bruge et budgetskema

Lav en opsparing til uforudsete udgifter

Du ved aldrig, hvornår du taber din telefon, din vaskemaskine går i stykker, eller du er nødsaget til at tage en taxa af den ene eller anden årsag. Netop derfor er det vigtigt, at du har en opsparing til uforudsete udgifter, så dit budget ikke bliver fuldstændig smadret af en irriterende situation, hvor du er nødt til at bruge nogle penge, du ikke havde budgetteret med.

Læg derfor nogle penge til siden hver måned til en ekstra opsparing til uforudsete udgifter.

Husk disse udgiftsposter

Du kan nemt glemme en masse udgiftsposter, som du ikke skal betale særligt ofte, når du sidder og udfylder dit budgetskema. Det er dog en god idé at inkludere fødselsdage, fester og jul i dit budget, så du undgår at skulle spare på andre poster, når julen eller andre festligheder står for døren.

Spar derfor løbende op til disse mærkedage i løbet af året, så du undgår at have dette problem.

En budgetkonto kan være løsningen

En budgetkonto kan hjælpe dig med mange af de problemer, du døjer med i forhold til din privatøkonomi. En budgetkonto er nemlig god til at holde styr på dine faste udgifter – lad os forklare hvordan.

Hvis du opretter en budgetkonto, kan du overføre det beløb, der svarer til alle dine faste udgifter, til budgetkontoen i starten af hver måned. Herefter skal alle dine faste udgifter betales fra budgetkontoen. Den månedlige overførsel kan du gøre automatisk, så du ikke behøver at gøre det manuelt – smart, ikke?

Således er det nemlig umuligt for dig at bruge nogle af de penge, som skulle betale for dine faste udgifter, og dermed kan du altså frit bruge pengene på din normale konto til at betale for dine variable udgifter og fornøjelser.

Opdater dit budget, når din livssituation ændrer sig

Det er vigtigt at opdatere dit budgetskema, hver gang din livssituation ændrer sig – om du så flytter sammen med din kæreste eller lige er blevet skilt, så ændrer dine behov og prioriteter sig.

Derfor er det vigtigt, at du sætter dig ned og evaluerer dit budgetskema og laver de nødvendige tilpasninger til det, så det passer til din nye situation. Det kan nemlig være, du er nødt til at ændre på nogle af dine poster, hvis du eksempelvis venter barn, og derfor skal dit budgetskema selvfølgelig opdateres og tilpasses, så det passer.

Du skal nemlig fortsat kunne overholde dit budget, så du har din økonomi under kontrol og kan sove om natten.

Læg penge til side til opsparing og pension

En af de primære årsager, til at du bør lægge et budget, er, så du systematisk sparer penge op hver måned – både til ferie, rejser og en ny mobil, men også til mere seriøse ting såsom udbetalingen til en bolig og din pension.

Alles mål for at spare op er forskellige, men en ting er sikkert – du bør inkludere en opsparing i dit budget, så du lægger penge til side hver eneste måned. En opsparing vil nemlig give dig et økonomisk råderum til at gøre ting, som du normalt ikke har råd til – og derudover slipper du potentielt for at tage et lån i fremtiden, hvilket blot vil koste dig endnu flere penge.

Hvordan bruger jeg dette budgetskema?

Som beskrevet tidligere, er dette et ganske simpelt budgetskema. Du skal blot indtaste dine indtægter og udgifter og sætte en ramme for dine variable udgifter for at kunne gemme dit budget. Når du vil gemme budgettet, kan du enten vælge at få et personligt link, som du altid kan gå ind på igen, eller downloade dit budgetskema som en excel-fil – det er helt op til dig.

Kan jeg downloade en budgetskabelon?

Ja, du kan downloade dit budgetskema i excel, hvis du ønsker.

Gældsundersøgelse

Hos Bankly har vi udarbejdet en gældsundersøgelse for at se, hvordan danskernes gæld har udviklet sig under Corona.

Ved at dykke ned i danskernes gæld på kommune- og regionalplan stiller undersøgelsen skarpt på, hvor meget gæld hver indbygger har i de danske kommuner, hvad danskernes gæld består af, og hvor gode vi har været til at afvikle vores gæld under corona.

Generelt kan vi se en stigning i danskernes samlede gæld. For de fleste kommuner tilskrives stigningen boliglån som er steget i en stor del af de danske kommuner, mens gæld til andre former for lån er faldet for langt størstedelen af kommunerne.

Generelt kan vi se en stigning i danskernes samlede gæld. For de fleste kommuner tilskrives stigningen boliglån som er steget i en stor del af de danske kommuner, mens gæld til andre former for lån er faldet for langt størstedelen af kommunerne.

Undersøgelsen viser, at de kommuner, hvor borgerne har henholdsvis mest og mindst gæld, er placeret i samme region. De 5 kommuner med mest gæld er nemlig alle placeret i Region Hovedstaden, ligesom 4 ud af de 5 kommuner med mindst gæld ligeledes er placeret i Region Hovedstaden.

Danskernes samlede boliggæld

Ser vi på, hvad danskernes samlede gæld består af, har indbyggerne på tværs af alle kommuner mest boliggæld sammenlignet med øvrige former for gæld som billån og forbrugslån. 

På landsplan er boliggælden steget i en stor del af de danske kommuner, mens gæld til andre former for lån er faldet for langt størstedelen af kommunerne.

På trods af den generelle stigning i danskernes boliggæld, er der forskel på, hvor stor boliggælden er i de forskellige kommuner. Endnu engang er det primært kommuner i Region Hovedstaden, som har henholdsvis mindst og mest boliggæld, med undtagelse af Ærø fra Region Syddanmark.

Danskernes samlede gæld i pengeinstitutter 

Ser vi på danskernes gæld i pengeinstitutter, som ikke tilskrives boliglån, men i stedet inkluderer eksempelvis billån og forbrugslån, ser vi en anden fordeling end hidtil. 

Hvor de kommuner med mindst gæld i pengeinstitutter fortsat hører til Region Hovedstaden, ses en større fordeling ved de kommuner med mest gæld i pengeinstitutter. Her er flere kommuner fra Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland repræsenteret.

De jyske regioner har i højere grad gæld i pengeinstitutter. Samtidig er de kommuner, som har mindst gæld i pengeinstitutter placeret i Region Hovedstaden.

Region Hovedstaden

At størstedelen af kommunerne med mest og mindst samlet gæld er placeret i Region Hovedstaden, skal som sagt ses i lyset af mængden af boliggæld. Her er størstedelen af kommunerne med henholdsvis mest og mindst samlet gæld og boliggæld endnu en gang placeret i Region Hovedstaden.

Oversigten over de kommuner med lavest boliggæld er ligeså forklaret tidligere – boligpriserne i disse kommuner er ganske billige, der bor mange unge mennesker, og så er der relativt flere lejeboliger end i andre kommuner, hvilket alt sammen trækker gennemsnittet ned.

At kommuner i Region Hovedstaden kan findes blandt de kommuner med mest boliggæld, er ikke nogen overraskelse. Boliggælden hænger nemlig sammen med boligpriserne, som afgør, hvor meget man skal låne for at købe en bolig i regionen.

I Region Hovedstaden bor desuden en stor andel unge mennesker, som endnu ikke har taget boliglån, hvilket påvirker niveauet af boliggæld i regionen og som er med til at forklare, hvorfor regionens kommuner ligeledes er blandt de kommuner med mindst boliggæld. 

Samtidig har ingen kommuner i Region Hovedstaden oplevet et fald i boliggæld pr. person.

Ser vi imidlertid på hvor meget gæld danskerne har i Region Hovedstaden, er de kommuner, som har mindst gæld i pengeinstitutter udelukkende placeret i regionen. Den samme tendens ser vi ikke, når det gælder mest gæld i pengeinstitutter, hvor en række jyske kommuner er på listen over dem, som låner mest i pengeinstitutter. 

Region Hovedstaden tager dog alligevel førstepladsen med mest gæld i pengeinstitutter, hvilket skyldes Gentofte kommune, som er den kommune med absolut mest gæld i pengeinstitutter.

At gældsniveauet i pengeinstitutter i Region Hovedstaden er relativt lavt, kan måske forklares ved, at regionens indbyggere generelt ikke finansierer biler i ligeså høj grad som indbyggere i andre regioner. Dette kan skyldes, at muligheden for at anvende offentlig transport til og fra arbejde og uddannelse er meget udbredt i netop Region Hovedstaden.

Region Midtjylland

Region Midtjylland tager en 2. plads i mest samlet gæld blandt regionerne. Det spænder imidlertid bredt, hvor meget indbyggerne i gennemsnit låner fra kommune til kommune.

At netop Region Midtjylland har næstmest samlet gæld, kan til dels tilskrives den høje boliggæld i regionens kommuner. Samtidig består en ikke ubetydelig del af regionens samlede gæld af gæld i pengeinstitutter, hvilket eksempelvis dækker over forbrugslån og billån.

Kigger vi på regionens boliggæld, kan vi se, at Region Midtjylland har oplevet en stigning i boliggæld. Den største stigning på kommuneplan findes i Aarhus kommune, som er steget med hele 10,68 %.

En betydelig del af Region Midtjyllands gæld består af gæld i pengeinstitutter, hvor Lemvig kan fremhæves i top 5. Kommunen er desuden at finde på top 5 over de kommuner med mest gæld i pengeinstitutter på landsplan – her tager Lemvig en tredjeplads.

Region Midtjylland har oplevet et stort fald i gæld i pengeinstitutter, hvor de største fald findes i Syddjurs kommune og Lemvig kommune, som er faldet med henholdsvis 13,49 % og 13,46 %.

Region Sjælland

Flere kommuner i Region Sjælland er blandt de kommuner med mindst samlet gæld.

Boliggæld udgør en stor del af den samlede gældspost i Region Sjælland, hvilket er med til at forklare den lave samlede gæld i flere af regionens kommuner. Boligerne i Region Sjælland er nemlig ikke helt ligeså dyre som i andre dele af landet.

Dykker vi ned i regionens boliggæld, kan vi se, at Region Sjælland har oplevet en stigning i boliggæld, hvor den største stigning findes i Solrød kommune med 4,20 %. Det største fald i boliggæld på kommuneplan finder vi i Lolland kommune, som er faldet med 1,53 %.

Region Sjælland har oplevet et fald i gæld i pengeinstitutter, hvor det største fald på hele 10,01 % findes i Guldborgsund kommune.

Region Nordjylland

Region Nordjylland er den region med næstmindst samlet gæld. På trods af, at regionen har et lavt niveau af samlet gæld, er flere kommuner i Region Nordjylland blandt de kommuner med mest gæld i pengeinstitutter. Det tyder altså på, at Region Nordjylland optager mere gæld eksempelvis i forbindelse med forbrug og bilkøb.

Region Nordjylland har oplevet et mindre fald i samlet boliggæld på 1,98 %. Det største fald på kommuneplan findes i Læsø kommune, som er faldet med 2,02 %. Den største stigning i boliggæld findes i Frederikshavn kommune, som er steget med 7,00 %.

Region Nordjylland oplevet et stort fald i gæld i pengeinstitutter, hvor det største fald på kommuneplan findes i Morsø kommune, som er faldet med hele 10,83 %. 

Frederikshavn har som den eneste kommune i Region Nordjyllands 11 kommuner øget deres gæld i pengeinstitutter med 1,84 % pr. indbygger.

Region Syddanmark

Kigger vi på Region Syddanmark er det dén region i Danmark med mindst samlet gæld. Det lave gældsniveau kan hænge sammen med boligpriserne i regionen, som medfører relativ lav boliggæld.

Dykker vi ned i hvor stor en del af regionens samlede gæld, der kan tilskrives boliggæld, finder vi en stor forskel mellem gældsniveauet i de kommuner med henholdsvis mest og mindst boliggæld. Middelfart, som er den kommune i regionen med mest boliggæld, har dobbelt så meget boliggæld som Ærø, der er den kommune med mindst boliggæld. 

De kommuner i Region Syddanmark med mindst boliggæld omfatter desuden hele to studiebyer, hvor der bor en stor andel unge mennesker, som endnu ikke har taget boliglån, hvilket kan være med til at forklare den lave boliggæld i de pågældende kommuner.

Region Syddanmark har oplevet en mindre stigning i boliggæld, hvor den største stigning på kommuneplan findes i Fanø kommune, som er steget med 6,88 %. Det største fald finder vi imidlertid i Langeland kommune, hvor boliggælden er faldet med hele 6,37 %.

Ved gæld, der optages i pengeinstitutter, eksempelvis i form af forbrugslån og billån, er flere kommuner i Region Syddanmark blandt de kommuner med mindst gæld.

Region Syddanmark har oplevet et fald i gæld i pengeinstitutter, hvor de største fald på kommuneplan findes i Billund kommune og Sønderborg kommune, som er faldet med henholdsvis 10,09 % og 10,01 %. Eneste undtagelse til regionens fald af gæld i pengeinstitutter er Middelfart, der som den eneste kommune er steget med 2,59 %.

Gæld på personniveau blandt mænd og kvinder

Når vi dykker ned i, hvordan gælden fordeler sig på personniveau for henholdsvis mænd og kvinder, kan vi se, at både boliggæld og gæld i pengeinstitutter stiger fra 18 år indtil omkring 50-59 år, hvorefter gældsniveauet falder for både mænd og kvinder. 

Gældsniveauet for de 18-29 årige mænd og kvinder ligner hinanden. Dette ændrer sig dog ved 30-års alderen, hvor gældsbeløbet stiger mere for mænd end for kvinder. Det tyder på, at mænd fra 30-års alderen i højere grad end kvinder låner flere penge til både boliglån og andre lån i pengeinstitutter.