Budget for enlig
Budget for enlig
Et budget for enlig er et værktøj du som enlig kan bruge til at få overblik over din privatøkonomi. Det kan være særlig dyrt at være enlig, da du er alene med alle faste udgifter såsom husleje, madbudget og forsikringer. Det kan derfor være en god idé at lægge et budget, så du kan holde styr på alle dine udgifter.
Hvad er et budget?
Et budget er en samlet oversigt over dine indtægter samt faste og variable udgifter. Med et budget kan du få et bedre overblik over din økonomi og indsigt i, hvad du har til rådighed hver måned. På den måde er budgettet et velegnet redskab, som kan hjælpe dig til at styre din økonomi.
Det kan især være en fordel at anvende et budget, hvis der sker ændringer i din økonomiske situation. Det kan eksempelvis være, at du skifter job, optager lån eller bliver enlig. Det kan også være, at du er enlig forsørger, og pengene er små. Med et budget for enlig kan du få overblik over dine økonomiske midler og se hvor i budgettet, der er plads til at spare.
Hvorfor skal jeg lave et budget som enlig?
Et budget er et værktøj alle mennesker kan anvende til at få overblik over privatøkonomien, uanset hvilken økonomisk situation man er i.
Det kan dog være særlig dyrt at være enlig, da du er alene med alle faste udgifter såsom husleje, madbudget og forsikringer. Løber du tør for penge i slutningen af måneden, vil du gerne have flere penge til rådighed, eller vil du bare gerne have et bedre overblik over din økonomi? Så kan det være en god idé at lægge et budget for enlig, så du kan holde styr på alle dine udgifter.
Hvordan laver jeg et budget som enlig?
Når du skal lave dit budget, skal du finde ud af, hvad du har af indtægter samt faste- og variable udgifter:
Indtægter i budget for enlig
Dine indtægter består af din løn, dagpenge, SU eller anden offentlig ydelse. Andre indtægter, hvis du eksempelvis modtager boligstøtte og børnebidrag, bør også inkluderes i dit budget.
Faste udgifter i budget for enlig
Dine faste udgifter skal betales regelmæssigt og dækker blandt andet over husleje, vand, varme, el, forsikringer, afbetaling på lån, opsparing, børnebidrag og udgifter forbundet med transport.
Variable udgifter i budget for enlig
Dine variable udgifter kan variere og dækker blandt andet over de penge, du bruger på mad, fornøjelser, tøj og personlig pleje.
Foruden dine faste og variable udgifter, er det også en god idé at medregne en post til opsparing i tilfælde af uforudsete udgifter som til reparationer eller tandlægeregninger.
Rådighedsbeløb i budget for enlig
Rådighedsbeløbet er det beløb, der er tilbage, når dine faste udgifter er betalt og bliver dermed brugt til at dække dine variable udgifter. Skal du, foruden at danne dig et overblik over dit nuværende forbrug, foretage ændringer i dit budget, vil du typisk skulle søge at øge dit rådighedsbeløb.
Der kan være mange grunde til, at du ønsker at øge dit rådighedsbeløb. En årsag kan være, at du ønsker at optage et lån, idet du har større chance for at opnå en god kreditvurdering, når du har et højt rådighedsbeløb.
Ønsker du at øge dit rådighedsbeløb, kan du se på, hvad du kan spare gennem dine faste udgifter. Det er dog vigtigt, at du er realistisk, når du former dit fremtidige budget. Har du lagt et for stramt budget, kan det være svært at overholde.
Mad på budget for enlig
Det kan ofte være dyrere at være enlig, idet du er alene med alle udgifter. Særligt udgiften til madposten vil typisk være højere som enlig sammenlignet med samlevende eller familier, hvis du ser på prisen pr. person. Samtidig er posten til mad også en post i budgettet, hvor det er muligt at spare og dermed øge rådighedsbeløbet. Det kan dog være svært som enlig, idet besparelserne typisk er at finde, når du handler stort ind.
Vil du spare penge på dit budget for enlig, kan du derfor overveje:
- At handle stort ind: Der kan være penge at spare, hvis du handler stort ind og laver mad til længere perioder ad gangen, som eventuelt kan fryses. Planlægger du, hvad du skal handle forud for indkøbsturen, kan du desuden undgå impulskøb.
- At spise efter madplan: Det kan være en fordel at spise efter en madplan, så du undgår at købe fødevarer, du ikke får spist.
- At lave mad selv og undgå take-away: Du kan ofte spare penge ved at lave mad derhjemme fremfor at bestille take-away samt at købe mad, når du er på farten.
Når du beslutter dig for at skære i en post, er det en god idé, at du overvejer, om det er realistisk for dig at overholde besparelserne. Er dit madbudget for lille, kan du nemt komme til at overskride det i løbet af måneden, og så kan det påvirke hele dit budget. Det er derfor vigtigt, at du laver et realistisk madbudget, som du er i stand til at overholde.
Budgetskabelon for enlig
Det kan være uoverskueligt at danne sig et overblik i sit budget og huske alle sine udgiftsposter. Her kan du med fordel anvende en budgetskabelon, som kan hjælpe dig med at huske alle de nødvendige poster i dit budget.
Med et budgetskema kan du hurtigt opstille og foretage ændringer i dit budget, ligesom du kan få dit budget tilsendt eller downloade dit budgetskema i excel.