Hvad koster det at lade en elbil?

Sidst opdateret: 4. september 2024
elbil
Hvad koster det at lade en elbil?
Hvor meget, det koster at lade din elbil op, afhænger af, hvor meget strøm du bruger, og hvilken ladeløsning du anvender. Det er typisk billigere at oplade din elbil hjemme frem for ved en offentlig ladestander.

Elbiler er blevet mere og mere populære de seneste år, hvilket til dels skyldes et ønske om at støtte den grønne omstilling.

Derudover er elbilen faktisk også et billigere alternativ i forhold til din driftsøkonomi som bilist – det er nemlig langt billigere at oplade en elbil end at tanke en benzin- eller dieselbil. Men hvad koster det at lade en elbil op?

I denne artikel guider vi dig igennem følgende:

Hvad koster det at lade en elbil?

Har du en elbil med en batterikapacitet på 100 kWh og en elpris på 5,7 kr. pr. kWh, kan du oplade din elbil for 570 kr.

Opladning af elbil kan nemlig beregnes ved elpris x batterikapacitet.

Hvor meget, det koster at oplade en elbil, afhænger dog også af, hvordan du lader bilen op. Der er blandt andet forskel på, hvad det koster at oplade en elbil hjemme, ude og henholdsvis med- og uden abonnement.

Det er derfor en god idé at sikre, at du har den billigste ladeløsning.

For at klarlægge, hvilken ladeløsning der passer bedst til netop dig og din elbil, kan du overvejende følgende:

  • Hvilken elpris har du hjemme?
  • Hvad er bilens ladetab, når den oplades?
  • Hvor stor en del af opladningen foretrækker du at foretage hjemme?
  • Hvor langt kører du i hverdagen, og hvor mange kWh bruger din elbil på kørslen?
  • Har du råd til at finansiere opstartsudgifterne, hvis du eksempelvis skal have installeret din egen ladestander?

Hvad koster en kWh?

Prisen på el varierer hele tiden, hvilket blandt andet skyldes udbud og efterspørgsel, og hvordan strømmen er produceret. Da elprisen kan variere i løbet af dagen, påvirkes prisen for en opladning også af, hvornår på døgnet du oplader din elbil.

Ønsker du at spare penge med en billig opladning af elbil, kan du derfor med fordel overveje, hvornår på dagen du oplader din elbil.

Hvad koster det at lade en elbil op hjemme?

Det koster 160 kr. at lade din elbil op, hvis du betaler 4 kr. pr. kWh og skal bruge 40 kWh for at oplade batteriet i din elbil.

Der er en række åbenlyse fordele ved at lade din elbil op hjemme. Først og fremmest har du mulighed for at lade den op, mens du selv slapper af. Du undgår dermed at spilde tid ved at vente på en opladning, hvis du lader den op uden for hjemmet.

Prisen på el varierer typisk både fra dag til dag og i løbet af dagen. Med din egen ladeboks har du større fleksibilitet til at planlægge opladninger, når strømmen er billigst.

Når du skal beregne, hvad det koster at lade elbilen op hjemme, skal du først og fremmest tage højde for elforbrug og elpris. Prisen for opladning af elbil påvirkes derfor af, hvor meget du betaler for din strøm, og hvornår på dagen du oplader din elbil.

Skal du have en mere præcis beregning, kan du med fordel tage højde for følgende:

  • Mulighed for refusion.
  • Omkostninger ved ladetab.
  • Omkostninger ved abonnement- og serviceaftale.

Når du oplader din elbil, er det ikke al strøm, som lander i bilens batteri. For den gennemsnitlige elbil går 5-10 % af strømmen faktisk tabt under opladning, hvilket kaldes ladetab.

Ifølge en undersøgelse af elbilers ladetab, udført af FDM, er det især ved opladning med nødlader, hvor bilen oplades direkte fra en almindelig stikkontakt, som resulterer i stort ladetab på helt op til 30 %.

Eksempel: Hvad koster det at lade en elbil op hjemme?

Prisen, for hvad det koster at lade en elbil op, afhænger blandt andet af din elpris. Skal du bruge 40 kWh for at oplade batteriet i din elbil, vil du med en elpris på eksempelvis 4 kr. pr. kWh kunne lade elbilen op for 160 kr.

Derudover skal du selvfølgelig tage højde for faktorer såsom ladetab og mulighed for refusion, som ligeledes kan påvirke prisen.

Hvad koster det at lade en elbil op med serviceaftale?

Du kan oprette en serviceaftale ved en udbyder for omkring 49 kr. – 79 kr. pr. måned. Dertil kommer dit elforbrug, som påvirker den endelige pris for at lade din elbil op.

Hvor meget det koster at oplade en elbil, afhænger nemlig delvist af, hvordan du lader bilen op. Der er blandt andet forskel på, hvad det koster at oplade en elbil henholdsvis med- og uden serviceaftale- eller abonnement.

En af de store fordele ved at oprette en service- eller abonnementsaftale er, at du har mulighed for at få refusion for hele eller dele af din elafgift, hvis du har en ladeboks hjemme.

En abonnementsløsning giver primært god økonomisk mening, hvis du har et stort kørselsbehov. Kører du hverken langt eller ofte, kan det derfor give mening for dig at undvære en ladeboks med abonnement.

Som tommelfingerregel kan du overveje at benytte en ladeboks uden abonnement, hvis du kører under 5.000 km. årligt.

Inden du helt afskriver serviceaftalen, bør du dog være opmærksom på, at aftalen ofte dækker, at du kan få udført løbende service på din ladeboks. Du kan derfor med fordel undersøge tilbud fra forskellige udbydere af service- og abonnementsløsninger, inden du eventuelt beslutter at undvære en serviceaftale.

Hvad koster det at lade en elbil op uden refusionsaftale?

Folketinget har i 2022 besluttet, at elafgiften sænkes til 1 øre pr. kWh i første halvdel af 2023. Det betyder helt lavpraktisk, at din elregning reduceres, idet du skal betale mindre i elafgift.

At elafgiften sænkes, kan dog have indflydelse på din mulighed for at få refusion. Det skyldes, at en række abonnement- og serviceudbydere har sat udbetaling af refusion i bero, eftersom elafgiften allerede er reduceret.

Du vil derfor som udgangspunkt kunne forvente, at din regning enten falder eller forbliver den samme afhængig af, om du har en refusionsaftale eller ej.

Når regeringen efter planen hæver elafgiften, forventes det, at abonnement- og serviceudbydere igen åbner for refusionsaftalerne. Her skal du være opmærksom på, at du skal have et serviceabonnement, hvis du ønsker at få refusion.

Hvad koster det at lade en elbil ved ladestander uden for hjemmet

Oplader du din elbil ved en ladestander uden for hjemmet, bør du være opmærksom på, at de er ejet og drevet af forskellige privatejede operatører.

Det kan derfor være forskelligt fra ladestander til ladestander, om du kun skal betale for den strøm, du bruger, eller om du også opkræves et fast beløb for hver opladning.

Prisen for at oplade elbilen ved en offentlig ladestander varierer, men ligger ofte mellem 3,5-6 kr. pr. kWh.

Du kan stadig oplade din elbil uden et abonnement ved de forskellige offentlige ladestandere. Du bør dog være opmærksom på, at prisen for en opladning kan være højere, hvis du ikke har et abonnement. Uden et abonnement kan det derfor bedst betale sig at oplade bilen hjemme.

Priseksempel: Hvad koster det at lade en Tesla op?

Som tommelfingerregel koster det mellem 4,5 kr. – 6 kr. pr. kWh at oplade en Tesla.

Har du en Tesla X eller en Tesla S, har bilens batteri en kapacitet på 100 kWh. Med en kWh pris på eksempelvis 5,7 kr. pr. kWh kan du dermed oplade bilens batteri for 570 kr.

Kører du Tesla, kan du nemlig benytte dig af Teslas SuperChargers, som er ladestandere specifikt reserveret til Tesla elbiler. Ifølge priserne for 2022 koster det mellem 4,5 kr. 6 kr. pr. kWh at oplade din Tesla ved en SuperCharger.

Hvad koster en elbil?

Overvejer du fordele og ulemper ved elbiler vs benzinbiler, er elbilen først og fremmest billigere i drift sammenlignet med både benzin- og dieselbilen.

Selvom elbilen ofte er dyrere i købspris end andre motortyper, kan du derfor ofte spare penge på den lange bane, idet driftsomkostningerne er lavere.

Inden du anskaffer en elbil, bør du desuden tænke over, hvordan du vil oplade din elbil. Selvom det typisk er den billigste og mest fleksible løsning på sigt, kan det nemlig være dyrt at få installeret egen ladeboks. Omkostninger til ladeboks er ligeledes værd at have med i dine overvejelser, når du skal finansiere din elbil.

Finansiering af elbil

Der findes flere finansieringsmuligheder i forbindelse med køb af bil, såsom et grønt billån eller et lån til elbil.

Skal du tage et lån til elbil for at købe din nye bil, gælder det selvsagt om at finde det bedste lånetilbud. Når du ansøger om et lån gennem Bankly, indhenter vi lånetilbud hos mere end 10 banker.

Når du ansøger om et billån, skal du først og fremmest angive lånets løbetid, bilens købspris og hvorvidt du har mulighed for at lægge en del af købsprisen selv.

 

Herefter har vores samarbejdende banker brug for en række information omkring din privatøkonomi. Oplysningerne danner grundlag for den kreditvurdering, der skal laves, inden du får tilsendt lånetilbud.

Du kan se alle dine lånetilbud i din personlige låneoversigt. Ved at sammenligne dine tilsendte lånetilbud kan du nemt og hurtigt finde frem til markedets billigste lån.

Det er smart!

Du kan starte din ansøgning ved at klikke herunder:

Opsummering: Hvad koster det at lade en elbil?

Hvor meget, det koster at lade din elbil op, afhænger af, hvor meget strøm du bruger, og hvilken ladeløsning du anvender.

Sammenligner du opladning hjemme med at lade bilen op ved en offentlig ladestander, er det imidlertid billigere at lade elbilen op hjemme. Det skyldes blandt andet, at prisen pr. kWh typisk er en smule højere ved offentlige ladestandere sammenlignet med elprisen i de fleste husstande.

Dertil kommer, at du typisk har mulighed for refusion, når du lader elbilen op i dit eget hjem.

Du bør dog være opmærksom på, at Folketinget har besluttet at sænke elafgiften i første halvdel af 2023. Det betyder som udgangspunkt, at din elregning reduceres, da du skal betale mindre i elafgift. Det kan imidlertid også have en indvirkning på din mulighed for refusion.

Hvad koster det at lade en elbil op?
Prisen, for hvad det koster at lade en elbil op, afhænger blandt andet af din elpris. Skal du bruge 40 kWh for at oplade batteriet i din elbil, vil du med en elpris på eksempelvis 4 kr. pr. kWh kunne lade elbilen op for 160 kr.
Hvad koster det at oplade en elbil ved offentlig ladestander?
Prisen for at oplade elbilen ved en offentlig ladestander varierer, men ligger ofte mellem 3,5-6 kr. pr. kWh.
Hvad koster det at oplade en elbil uden abonnement?
Oplader du din elbil med din egen ladeboks uden abonnement, består dine udgifter udelukkende af elforbrug samt service af ladeboksen. Selve ladeboksen koster typisk mellem 4.000 kr. - 30.000 kr.
Hvad koster det at køre 100 km i en elbil?
Hvad det koster at køre 100 km i en elbil afhænger af, hvor meget strøm din elbil bruger pr. kørt kilometer, og hvor meget du betaler for at lade elbilen op. Koster det dig eksempelvis 3 kr. pr. kørt kilometer, vil 100 kilometer i en elbil koste 300 kr.
Hvad er billigst: Benzin eller el?
Elbilen er generelt billigere i drift sammenlignet med både benzin- og dieselbilen.
Del på: