Hvad koster det at låne en million
- Hvad koster det at låne en million?
- Låneeksempel: Hvad koster det at låne en million?
- Hvad er et lån på en million?
- Hvad koster det at låne en million som realkreditlån?
- Hvilke faktorer påvirker, hvad det koster at låne en million?
- Hvad koster det at låne en million til køb af andelsbolig?
- Opsummeret: Hvad koster det at låne en million?
Skal du købe en bolig, kan et større lån på en million kroner være en relevant måde at finansiere boligkøbet på. Men hvad koster det at låne en million?
Denne artikel gennemgår og sammenligner en række låneeksempler og giver dig et overblik over de faktorer, der påvirker, hvad det koster at låne en million såsom lånetype, om lånet er med eller uden afdragsfrihed, og om lånet er med fast eller variabel rente.
I denne artikel guider vi dig igennem følgende:
- Hvad koster det at låne en million?
- Låneeksempel: Hvad koster det at låne en million?
- Hvad er et lån på en million?
- Hvad koster det at låne en million som realkreditlån?
- Hvilke faktorer påvirker, hvad det koster at låne en million?
- Hvad koster det at låne en million til køb af andelsbolig?
- Opsummeret: Hvad koster det at låne en million?
Hvad koster det at låne en million?
Som du kan se i nedenstående tabeller, koster det 1.932.405 kr. at låne en million, hvis du optager et realkreditlån i form af et obligationslån med fast rente og en løbetid på 30 år samt tilhørende banklån.
Til sammenligning koster et realkreditlån i form af et F3-flexlån med variabel rente og en løbetid på 30 år samt tilhørende banklån koster sammenlagt 1.574.524 kr.
Hvad det koster at låne en million afhænger altså af lånetypen, hvordan lånet afdrages og lånets løbetid.
Låneeksempel: Hvad koster det at låne en million?
Skal du købe en bolig, kan du finansiere op til 80 % af købesummen med et realkreditlån.
Følgende låneeksempel tager udgangspunkt i en sammenligning af:
- Et realkreditlån i form af et afdragsfrit obligationslån med fast rente og en løbetid på 30 år.
- Et realkreditlån i form af et afdragsfrit F3-flexlån med variabel rente og en løbetid på 30 år.
Da et lånetilbud afhænger af en række faktorer såsom din specifikke privatøkonomi, vil lånetilbud variere fra person til person. Nedenstående tabeller er derfor blot et eksempel på, hvordan boligfinansiering i form af realkreditlån og tilhørende banklån kan se ud.
Lånetype | Obligationslån | Flexlån (F3) |
Udbetalt kreditbeløb | 777.568 kr. | 778.070 kr. |
Egen udbetaling | 50.000 kr. | 50.000 kr. |
Anden finansiering | 172.028 kr. | 172.028 kr. |
1. års månedlig ydelse før skat | 3.480 kr. | 2.350 kr. |
Debitorrente | 4,06 % (fastforrentet) | 2,16 % (variabel rente) |
Kurs | 95,92 | 97,17 |
ÅOP | 5,58 % | 3,67 % |
Omkostninger (renter, bidrag, provision, gebyrer, tinglysningsafgift) | 888.449 kr. | 564.068 kr. |
Tilbagebetaling | 1.700.019 kr. | 1.342.138 kr. |
Udover de 80 % som dækkes af realkreditlånet, består den resterende finansiering af en egenbetaling på 5 % samt et banklån på 15 % af købesummen.
Følgende tager udgangspunkt i et banklån med en løbetid på 10 år:
Lånetype | Banklån |
Udbetalt kreditbeløb | 172.028 kr. |
Månedlig ydelse før skat | 1.937 kr. |
Debitorrente | 5,18 % |
ÅOP | 6,50 % |
Omkostninger | 60.358 kr. |
Tilbagebetaling | 232.386 kr. |
Hvad er et lån på en million?
Et lån på en million er et stort lån, som typisk anvendes i forbindelse med boligkøb. Når du låner til et boligkøb, vil du ofte være nødt til at kombinere et realkreditlån med et almindeligt boliglån.
Der kan dog være stor forskel på, hvad det koster at låne en million afhængigt af, hvilken lånetype du vælger. Et realkreditlån på en million er typisk billigere end et almindeligt banklån på en million. Det skyldes, at der tages pant i din bolig ved et realkreditlån, hvilket fungerer som en sikkerhed for realkreditinstituttet.
Prisen på, hvad det koster at låne en million, bliver også påvirket af lånets størrelse, løbetid, lånets rente og din privatøkonomi.
Ligesom det er tilfældet ved alle former for lån, bør du derfor indhente og sammenligne flere lånetilbud, så du er sikker på at få det bedst mulige tilbud.
Hos Bankly kan du ansøge om et banklån på op til 500.000 kr. Når du har oplyst dit ønskede lånebeløb og lånets løbetid, har vores samarbejdende banker brug for nogle information omkring din privatøkonomi.
Oplysninger bruges til at udarbejde en kreditvurdering, som danner grundlaget for dine lånetilbud.
Når du har sendt din ansøgning afsted, indhenter vi lånetilbud hos mere end 10 forskellige banker. Inden for kort tid vil du kunne sammenligne dine tilsendte lånetilbud i din personlige låneoversigt. På den måde kan du nemt vælge det billigste lån.
Det er smart!
Du kan starte din ansøgning ved at klikke herunder:
Hvad koster det at låne en million som realkreditlån?
Et realkreditlån eller kreditforeningslån er et boliglån, som optages gennem et realkreditinstitut, og anvendes i forbindelse med køb af bolig.
Et realkreditlån kan kun anvendes til køb af ejerbolig som eksempelvis ved køb af ejerlejlighed, fritidsbolig eller ved huskøb.
Når du køber en bolig, kan du finansiere op til 80 % af boligkøbet med et realkreditlån. Med mindre du selv kan finansiere de resterende 20 %, er det derfor ofte nødvendigt at kombinere realkreditlånet med et banklån. I den forbindelse kræver banken, at du selv lægger mindst 5 % i udbetaling til din bolig.
Køber du en fritidsbolig, kan du dog kun finansiere op til 75 % af købsprisen gennem et realkreditlån.
Udbetaling ved køb af bolig
Ved boligkøb hvor du kombinerer et realkreditlån med et banklån, skal du som minimum selv lægge 5 % af købesummen i udbetaling.
Ønsker du at købe en bolig til en million kroner, skal du dermed selv lægge 50.000 kr. i udbetaling.
Hvilke faktorer påvirker, hvad det koster at låne en million?
Selvom et realkreditlån som udgangspunkt er billigere end andre former for lån, afhænger prisen på lånet af, hvilken låneaftale du laver med realkreditinstituttet.
Prisen påvirkes blandt andet af lånets løbetid, om lånet har fast eller variabel rente, en kreditvurdering af din privatøkonomi, samt om du vælger et lån med eller uden afdrag.
Renten på realkreditlån
Et realkreditlåns rente er typisk lavere sammenlignet med andre former for lån. Det skyldes især, at der ved et realkreditlån tages pant i din bolig, hvilket fungerer som en sikkerhed for långiver i tilfælde af, at du misligholder din gæld.
Når du skal søge om et realkreditlån, skal du gøre dig nogle tanker om, hvilken slags rente du ønsker på dit lån:
- Fast rente: Renten er fastsat gennem hele lånets løbetid, og du kan derfor være sikker på, at renten ikke stiger. Renten på et fastforrentet lån er dog typisk højere end på lån med variabel rente.
- Variabel rente: Lånets rente følger renteniveauet i samfundet, og vil variere i løbet af lånets løbetid. Renten er typisk lavere end ved et fastforrentet lån, dog skal du betale en højere månedlig ydelse i perioder, hvor renteniveauet stiger.
Som de to ovenstående tabeller viser, koster et realkreditlån i form af et obligationslån med fast rente og en løbetid på 30 år sammenlagt 1.932.405 kr.
Et realkreditlån i form af et F3-flexlån med variabel rente og en løbetid på 30 år koster til sammenligning sammenlagt 1.574.524 kr.
I en sammenligning af de to lånetyper, er det tydeligt, at flexlånet med den variable rente er betydeligt billigere end obligationslånet med den faste rente.
Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på, at flexlånet rentetilpasses hvert 3. år, og at den månedlige ydelse derfor kan stige i perioder, hvor renteniveauet stiger. Samtidig kan lån med variabel rente blive ramt, hvis renten stiger som følge af inflation.
Spekulerer du i at op- og nedkonvertere, når renten enten stiger eller falder, kan du ende med at betale mere eller mindre for dit lån – og i nogle tilfælde kan du endda spare penge ved at omlægge dit lån på det rigtige tidspunkt.
Kreditvurdering til realkreditlån
Ligesom det er tilfældet ved alle former for lån, påvirker din privatøkonomi prisen på dit realkreditlån. Realkreditinstituttet laver en kreditvurdering af din økonomi for at sikre, at den er kompatibel med lånets renterisiko.
I kreditvurderingen kigger realkreditinstituttet blandt andet på:
- Din betalingshistorik.
- Hvad du ejer af værdi.
- Din eksisterende gæld.
Ejer du i forvejen fast ejendom, kan det have stor indflydelse på den låneaftale, du bliver tilbudt, da du i så fald kan have mulighed for at tage lån i din friværdi.
Om du kan låne i friværdien afhænger af, hvad din bolig er værd. Boligens friværdi er nemlig det, din bolig vurderes at være værd, når eventuel gæld er fratrukket.
Hvad koster det at låne en million med og uden afdrag
Det har også stor betydning for prisen på dit lån, om du vælger et lån med eller uden afdrag. Ovenstående låneeksempler tager udgangspunkt i lån med 10 års afdragsfrihed.
Med et afdragsfrit lån kan du vælge én eller flere afdragsfrie perioder, ofte op til 10 år, hvor du ikke betaler afdrag på dit lån men udelukkende renter og bidrag. Det betyder, at du i de rentefrie perioder vil have et større rådighedsbeløb. De samlede omkostninger for lånet bliver dog også højere.
Med udgangspunkt i ovenstående låneeksempel kan du her se et eksempel på forskellen mellem obligationslån og F3-flexlån henholdsvis med og uden afdrag:
Lånetype | Udbetalt kreditbeløb | Omkostninger | Tilbagebetaling |
Afdragsfrit obligationslån inkl. banklån | 949.596 kr. | 948.807 kr. | 1.932.405 kr. |
Afdragsfrit F3-flexlån inkl. banklån | 950.098 kr. | 624.426 kr. | 1.574.524 kr. |
Obligationslån med afdrag inkl. banklån | 949.812 kr. | 788.013 kr. | 1.772.511 kr. |
F3-flexlån med afdrag inkl. banklån | 950.098 kr. | 524.964 kr. | 1.574.062 kr. |
Hvad koster det at låne en million til køb af andelsbolig?
Skal du låne en million til at købe en andelsbolig, har du ikke mulighed for at finansiere købet med et realkreditlån som ved køb af ejerbolig. Her skal du i stedet finansiere dit andelsboligkøb med et andelsboliglån.
Ligesom ved et realkreditlån tages der pant i boligen, hvis andelsboligkøbet finansieres med et andelsboliglån. Med pant i boligen opnår kreditor en større sikkerhed i tilfælde af, at du som lånets debitor misligholder din gæld.
Med et andelsboliglån kan du finansiere op til 95 % af købsprisen, hvilket betyder, at du selv skal finansiere minimum 5 % af købesummen i udbetaling. I nogle tilfælde kan du dog, afhængig af andelsforeningens økonomi og gæld, skulle finansiere en større andel af købesummen selv.
Låneeksempel: Hvad koster det at låne en million som andelsboliglån?
Følgende låneeksempel tager udgangspunkt i et andelsboliglån med pant i boligen, variabel debitorrente og en løbetid på 30 år.
Lånetype: | Andelsboliglån |
Lånebeløb: | 974.130 kr. |
Månedlig ydelse før skat: | 4.077 kr. |
Debitorrente: | 2,98 % (variabel rente) |
ÅOP: | 3,18 % |
Omkostninger ved optagelse: | 24.130 kr. |
Tilbagebetaling: | 1.467.709 kr. |
Da et lånetilbud afhænger af en række faktorer såsom din privatøkonomi, vil lånetilbud variere fra person til person. Ovenstående tabel er derfor blot et eksempel på, hvordan et andelsboliglån kan se ud.
Skal du ansøge om et lån, er det en god idé at indhente lånetilbud fra flere forskellige banker. På den måde kan du sammenligne og vælge det billigste lånetilbud.
Når du sammenligner lån fra flere banker, kan du med fordel se på lånets ÅOP, som er et nøgletal, der beskriver lånets årlige omkostninger i procent. ÅOP egner sig særligt godt til at sammenligne lån med en løbetid på mere end ét år. Det kan eksempelvis være ved større realkreditlån, boliglån, større forbrugslån eller billån.
Opsummeret: Hvad koster det at låne en million?
Et lån på en million anvendes ofte i forbindelse med boligkøb, hvor den billigste form for finansiering er et realkreditlån. Skal du imidlertid låne til et andelsboliglån, er et realkreditlån ikke en finansieringsmulighed, og du skal i stedet kigge mod et andelsboliglån.
Foruden lånetype afhænger prisen i høj grad af lånets rammer såsom lånets løbetid, om renten skal være fast eller variabel, samt om du ønsker et lån med afdragsfrihed.
Skal du tage et lån på en million kroner, bør du derfor gøre dig nogle overvejelser omkring hvordan din økonomi skal se ud i fremtiden. Du bør eksempelvis overveje, hvor stort et rådighedsbeløb du har brug for, og hvor stor fleksibilitet du ønsker i din låneaftale.