En komplet guide til de forskellige lånetyper
Når der skelnes mellem forskellige lånetyper, skelnes der typisk mellem boliglån, billån og forbrugslån.
Når du skal tage et lån, er det en god idé, at du sætter dig ind i, hvilken lånetype der passer bedst til netop din økonomi.
Vi giver dig her en oversigt over, hvad der kendetegner forskellige typer af lån, og hvilke overvejelser du bør gøre dig, når du selv skal optage et lån.
I denne artikel guider vi dig igennem følgende:
- Hvilke lånetyper findes der?
- Lån til forbrug
- Lån penge til hus med boliglån
- Lånetyper med fast eller variabel rente
- Serielån, stående lån eller annuitetslån
- Hvilken lånetype skal jeg vælge?
- Vælg det billigste lån
- Opsummering: Hvad er lånetyper?
Hvilke lånetyper findes der?
Lånetyper er en måde, du kan skelne mellem forskellige typer af lån. Når du tager et lån gennem en bank eller finansinstitut, skelnes der typisk mellem henholdsvis boliglån, billån og forbrugslån.
Boliglån og billån er begge lånetyper, som finansierer henholdsvis en bolig og en bil, som efterfølgende har en betydelig værdi.
Forbrugslån er derimod en låntype, som ikke skal investeres i et bestemt aktiv såsom en bolig eller en bil. Det er derfor helt op til dig selv, hvordan du vil anvende et lån til forbrug.
Lån til forbrug
Et forbrugslån er et lån uden sikkerhed, hvilket betyder, at banken ikke tager sikkerhed i et aktiv, som kan indløses, hvis du misligholder din gæld.
Et lån uden sikkerhed giver en større fleksibilitet, da beløbet ikke er øremærket et specifikt formål. Et forbrugslån kan derfor anvendes til en lang række forskellige formål, såsom lån til tandlæge, flytteomkostninger, køb af ny cykel, rejser eller noget helt femte.
Når du tager et lån til forbrug, kan du dog typisk låne et betydeligt mindre beløb end ved lån med sikkerhed, hvilket netop skyldes, at banken ikke har den samme sikkerhed i lånet.
Lån penge til hus med boliglån
Et realkreditlån eller et boliglån er lånetyper som typisk tager sikkerhed i et aktiv, såsom en bolig eller en bil, hvilket betyder, at banken har en større sikkerhed i lånet. Af den grund har du ofte mulighed for at låne et større lånebeløb, ligesom du typisk kan blive tilbudt en lavere rente på lånet.
Det betyder dog også, at lånet er øremærket et specifikt formål, og at du som låntager ikke har fleksibilitet til at anvende lånet til andet end det planlagte formål.
Nogle banker tilbyder prioritetslån som et alternativ til realkreditlån. Ligesom ved et realkreditlån tager banken sikkerhed i din bolig eller fritidsbolig. Prioritetslånet kan både anvendes til at købe en ny ejerbolig, men også til at ombygge eller renovere din eksisterende bolig.
Skal du tage et lån til bolig, skal du typisk tage stilling til, om lånet skal være med eller uden afdrag og med fast eller variabel rente.
Hvad er et realkreditlån?
Realkreditlån er en lånetype, som ofte anvendes i forbindelse med boligkøb.
Køber du en ejerbolig, kan du finansiere op til 80 % af boligens købspris med et realkreditlån. Rente og bidragssats på et realkreditlån er typisk lavere sammenlignet med andre lånetyper.
Lånetyper med fast eller variabel rente
Inden du tager et lån, bør du undersøge, hvilke lånetyper, der passer til netop din økonomi. Særligt lånets afdrag og renter kan nemlig have indflydelse på, hvor meget du ender med at betale for dit lån.
Vælger du et lån med variabel rente, er renten ofte lavere sammenlignet med et fastforrentet lån. Ulempen er dog, at du kan risikere at betale en højere månedlig ydelse for dit lån i en periode, hvis renteniveauet stiger – eksempelvis i forbindelse med inflation.
Vælger du derimod et lån med fast rente, kan du regne med, at renten er stabil gennem hele lånets løbetid. Samtidig vil renten ofte være højere end ved et lån med variabel rente.
Størrelsen på den rente, du bliver tilbudt, afhænger dog også af bankens kreditvurdering af din privatøkonomiske situation og kan blive påvirket af:
- Din indtægt og rådighedsbeløb
- Personlige forhold og livssituation
- Eksisterende gæld og betalingshistorik
Har du eksempelvis mulighed for at øge dit rådighedsbeløb og betale mere i afdrag, kan du ofte blive tilbudt en lavere rente, når du søger om et lån.
Afdragsfrie lånetyper
Ved langt de fleste låneaftaler vil du skulle afdrage på lånet, hvilket betyder, at din restgæld vil blive reduceret i takt med, at du afdrager på dit lån.
Nogle gange kan du dog blive tilbudt et såkaldt afdragsfrit lån. Her vil der typisk være en årrække, såsom 10 år, hvor du ikke skal afdrage på selve lånet, men kun betale renteudgifter og bidrag.
Har du et lån med en løbetid på 30 år, vil 10 år med afdragsfrihed imidlertid også betyde, at du kun har 20 år til at betale lånet tilbage i. Du finder derfor primært afdragsfrie lån i forbindelse med realkreditlån og andre boliglån, som tager sikkerhed i boligen, da lånet typisk kan indfries ved salg.
Serielån, stående lån eller annuitetslån
Forskellige typer af lån kan også inddeles ud fra, hvordan afdrag og ydelser fordeles i takt med, at lånet afvikles. Her skelnes typisk mellem følgende lånetyper:
- Serielån: Et serielån er en lånetype med en variabel terminsydelse. Det betyder, at du betaler det samme i afdrag, mens renten falder, når du afdrager på lånet. Med et serielån vil du derfor opleve, at ydelsen falder i takt med, at du betaler af på din gæld.
- Stående lån: Et stående lån er en lånetype, som er afdragsfrit gennem hele løbetiden. Du betaler altså kun renterne af det lånte beløb ved hver termin. Når du når til den sidste termin, skal hele beløbet imidlertid betales tilbage.
- Annuitetslån: Et annuitetslån er en lånetype med en konstant ydelse. Her er det afdrag og rente, som varierer. Du betaler dermed lånets rente ud først, hvorefter du begynder at afdrage på selve lånet.
I nedenstående tabel kan du se, hvordan rente, ydelse og afdrag fordeler sig mellem de tre lånetyper:
Serielån | Stående lån | Annuitetslån | |
Samlet ydelse | Faldende | Konstant undtaget sidste termin | Konstant |
Rente | Faldende | Konstant | Faldende |
Afdrag | Konstant | Afdrages ikke undtaget sidste termin | Stigende |
Rente og afdrag på serielån
Rente og afdrag på stående lån
Rente og afdrag på annuitetslån
Hvilken lånetype skal jeg vælge?
Når du ansøger om et lån, skal du først og fremmest være klar over, hvad lånet skal bruges til. Skal du købe et hus, er det ofte nødvendigt med et realkreditlån, hvorimod køb af bil eller en rejse kan klares med et almindeligt banklån.
Realkreditlån bygges ofte op som et afdragsfrit eller stående lån, som du ikke skal afdrage på i en afgrænset periode.
Når du tager et almindeligt banklån, vil du dog opleve, at de fleste lån er bygget op som annuitetslån. Du skal derfor ikke selv tage stilling til, om du skal vælge serielån, annuitetslån eller stående lån, hvis du tager et almindeligt lån til forbrug.
Der er imidlertid flere faktorer, som påvirker, hvad et lån ender med at koste dig som låntager. Her er det især vigtigt at være opmærksom på, hvor meget du skal betale i renter.
Vælg det billigste lån
Uanset hvilken lånetype du vælger, bør du sammenligne lånetilbud fra forskellige låneudbydere. Der kan nemlig være stor forskel på prisen for et lån fra låneudbyder til låneudbyder.
Når du ansøger om et lån gennem Bankly, indhenter vi lånetilbud fra en række forskellige banker for dig. På den måde kan du nemt danne dig et overblik og vælge det billigste lån.
Når du starter din låneansøgning, skal du først og fremmest vælge, hvor stort et beløb du vil låne, og hvor lang løbetid du ønsker på dit lån.
Når du har valgt dit lånebeløb og lånets løbetid, skal vores samarbejdende banker have en række oplysninger om din privatøkonomi. Det skal de for at kunne lave en kreditvurdering, som skal udarbejdes, inden du tilsendes lånetilbud.
Noget af det, bankerne skal oplyses om, er:
- Om du har gæld i forvejen
- Din nuværende boligsituation
- Din beskæftigelse, indtægt og rådighedsbeløb
Det tager kun et par minutter at udfylde låneansøgningen, og du får ofte de første tilbud med det samme.
I takt med at du får tilsendt lånetilbud fra vores samarbejdende banker, samler vi dine tilbud i en personlig låneoversigt. Her kan du sammenligne de forskellige tilbud og vælge det billigste lån i ro og mag.
Du kan starte din ansøgning ved at klikke herunder:
Opsummering: Hvad er lånetyper?
En lånetype er en måde at skelne mellem forskellige lånetyper, og der skelnes typisk mellem boliglån, billån og forbrugslån.
Inden du tager et lån, er det en god idé at sætte dig ind i, hvilken lånetype der passer bedst til din økonomi. Her er det især en god idé at overveje, hvor meget og hvordan du vil betale af på dit lån.