Hvad er udbytteskat?

3. januar 2023
udbytteskat
Hvad er udbytteskat?
Udbytteskat er beskatning af det udbytte, du som aktionær får udbetalt af et selskabs overskud, hvis du har investeret i udbytteaktier ved et udbyttebetalende selskab.

Får du udbetalt udbytte af et selskabs overskud, skal du betale udbytteskat af beløbet.

Men hvad er forskellen mellem udbytteskat og beskatning af kapitalindkomst? Hvor meget skal du betale i udbytteskat i 2022, og hvordan indberetter du aktieindkomst fra udenlandske selskaber?

I denne artikel guider vi dig igennem følgende:

Hvad er udbytteskat?

Udbytteskat er beskatning af udbytte, som er den del af et selskabs overskud, der kan udbetales til selskabets aktieholdere.

Har du investeret i udbytteaktier ved et udbyttebetalende selskab, udbetaler selskabet afkast i form af et årligt udbytte. Det betyder derfor, at du kun kan få enten positivt udbytte eller intet udbytte udbetalt.

Får du udbetalt udbytte, skal beløbet beskattes som aktieindkomst. Hvordan du helt konkret beskattes af dit udbytte, afhænger af beløbets størrelse, som du kan se i den følgende tabel.

Se, hvad du skal betale i udbytteskat i 2022 og 2023

I tabellen nedenfor kan du se henholdsvis progressionsgrænsen og skattesatsen for aktieindkomst i 2022 og 2023:

20222023
Progressionsgrænse58.900 kr.57.200 kr.
Skattesats over/under progressionsgrænse27 pct. / 42 pct.27 pct. / 42 pct.

Progressionsgrænsen betyder, at du i 2022 skal betale en skattesats på 27 pct. for aktieindkomst under 58.900 kr., mens en aktieindkomst over progressionsgrænsen beskattes med 42 pct.

Er du gift og samboende med din ægtefælle, når indkomståret udløber, er progressionsgrænsen imidlertid det dobbelte:

20222023
Progressionsgrænse (gift og samboende)114.400 kr.117.800 kr.
Skattesats over/under progressionsgrænse (gift og samboende)27 pct. / 42 pct.27 pct. / 42 pct.

Udbytteskat af udbytte fra andre lande

Udbytte fra danske og udenlandske virksomheder kan desuden beskattes forskelligt.

Udbytte fra danske virksomheder beskattes som udgangspunkt efter skattesatsen for aktieindkomst, hvorimod udbytte fra udenlandske virksomheder typisk beskattes i henhold til skattesatsen i det pågældende land.

I nogle situationer kan du risikere at blive dobbeltbeskattet for den samme indkomst eller udbytte, når du har økonomisk aktivitet i flere lande. Det skyldes, at både dit bopælsland og det land, hvor indtægten eller udbyttet kommer fra, har beskatningsret over beløbet.

Dobbeltbeskatning kan undgås, hvis der eksisterer en dobbeltbeskatningsaftale mellem de pågældende lande. Er dette ikke tilfældet, er det dit eget ansvar at søge om at få refusion for den dobbelte beskatning.

Hvad er dobbeltbeskatningsoverenskomsten?

Dobbeltbeskatningsoverenskomst er en aftale indgået med andre lande omkring beskatning af en person eller virksomhed, som har økonomisk aktivitet i flere lande.

Aftalen skal forhindre, at den samme indkomst beskattes i flere lande og dermed sikre en rimelig fordeling af beskatning mellem bopælslandet og det land, hvor indtægten kommer fra.

Foreligger der ikke en dobbeltbeskatningsaftale, kan det være nødvendigt at bede om refusion af dit udbytte, hvilket du selv skal gøre som investor.

I en række danske banker er det fast procedure at sørge for, at du får refunderet eventuelt mellemværende med udvalgte udenlandske skattemyndigheder, mens det i andre banker er en service, som du skal betale for.

Aktieindkomst: Udbytteskat eller kapitalgevinst?

Udbytteskat er en aktiebeskatning, du skal betale, hvis du får udbetalt udbytte fra et selskab. I forhold til skattebetaling klassificeres udbytte dermed som en aktieindkomst.

Aktieindkomst er et paraplybegreb, som dækker over:

  • Udbytte: Udbytte er en form for aktieindkomst, som udbetales til aktieholderne og består af et selskabs eventuelle overskud.
  • Kapitalgevinst: Kapitalgevinst er den gevinst, du kan opnå, når du sælger aktier med profit.

Din konkrete aktiebeskatning kan derfor variere afhængigt af, om din aktieindkomst klassificeres som henholdsvis udbytte, kapitalgevinst eller kapitalindkomst.

Generelt gælder det, at aktiebaserede investeringer, herunder enkeltaktier, beskattes som aktieindkomst. Investerer du derimod i fonde, foreninger og ETF’er, beskattes de sommetider som kapitalindkomst, hvilket leder til en mere kompliceret beskatning.

Hvad er kapitalindkomst?

Modsat kapitalgevinst, som er den gevinst, du kan opnå ved salg af dine aktier, dækker kapitalindkomst over afkast af enten renter eller aktier og er ofte forbundet med investeringer i obligationer, fonde og ETF’er.

Har du dine opsparede penge stående på en konto med en positiv indlånsrente, kaldes det også kapitalindkomst.

Hvor aktiebeskatning af kapitalgevinst og udbytte er relativt simpel og følger en fast sats, er det mere kompliceret med beskatning af kapitalindkomst. Kapitalindkomst indgår nemlig i din samlede skatteberegning og kan dermed påvirkes af:

  • Din øvrige indtægt.
  • Om du skal betale topskat.
  • Om du kan anvende din ægtefælles fradrag.

Til gengæld er du berettiget til skattefradrag i forbindelse med din kapitalindkomst, hvilket blandt andet betyder, at du kan anvende dit rentefradrag i forbindelse med dine renteudgifter.

Får du udbetalt udbytte, skal du samtidig være opmærksom på, at udbytte ikke berettiger til skattefradrag, herunder hverken beskæftigelsesfradrag eller personfradrag.

Hvad er forskellen på lagerbeskatning og realisationsbeskatning?

Lagerbeskatning betyder, at du hvert år betaler skat af dine aktier, uanset om du sælger dem eller ej. Stiger dine aktier med 10 pct., skal du med lagerbeskatning betale skat af stigningen, mens du ved et fald på 10 pct. får fradrag for dit tab.

Lagerbeskatning er typisk gældende for aktiesparekonti, ETF’er og indeksforeninger, der ikke er udbyttebetalende.

Ved realisationsbeskatning betaler du først skat af dit afkast, når du sælger dine aktier. Du vil derfor ikke blive beskattet i de perioder, hvor dine aktier stiger. Når du sælger dine aktier, skal du dog betale skat af den stigning, der er sket, mens du har ejet aktien.

Realisationsbeskatning gælder typisk for enkelte aktier og udbyttebetalende indeksforeninger.

For både lagerbeskatning og realisationsbeskatning gælder det dog, at du kun betaler skat, hvis du har haft et overskud af dine investeringer. Du betaler derfor også kun skat af den gevinst, du har opnået på din investering.

Hvordan foregår betaling af udbytteskat?

Du behøver ikke nødvendigvis selv at foretage dig noget, når du skal modtage udbytte af et selskab. Om du selv skal indberette dit udbytte, afhænger nemlig af, om du modtager det fra et dansk eller udenlandsk depot:

  • Dansk depot: Er der tale om aktier eller værdipapirer i et dansk depot, indberettes dit udbytte automatisk til Skattestyrelsen.
  • Udenlandsk depot: Er der tale om aktier eller værdipapirer i et udenlandsk depot, skal du selv indberette dit udbytte gennem Skattestyrelsens hjemmeside.

Du har selv ansvaret for, at Skattestyrelsen har alle oplysninger om dine værdipapirer. Det er derfor en god idé at sikre, at eventuelt udbytte, tab og gevinst på værdipapirer er angivet i din årsopgørelse.

Har du aktier eller værdipapirer i flere lande, kan du risikere at blive beskattet af flere myndigheder for det samme udbytte eller indkomst. Dobbeltbeskatning kan typisk undgås, hvis det land, du bor i, har en dobbeltbeskatningsaftale med det land, hvor du har økonomisk aktivitet såsom aktier eller udbytte.

Er du blevet dobbeltbeskattet af dit udbytte, er det som udgangspunkt dit eget ansvar at søge om at få refusion for beskatningen.

Refusion af udbytteskat

Har du betalt for meget i udbytteskat, kan du sommetider søge om refusion. For at få refusion, skal du dog opfylde en række betingelser, når du søger:

  1. Du kan søge om refusion for udbytteskat som aktionær eller som repræsentant for en aktionær.
  2. Refusionsansøgningen skal sendes som en digital ansøgningsblanket gennem Skattestyrelsen.
  3. For at søge om refusion, skal du som aktionær være skattepligtig i et andet land eller ikke-skattepligtig i Danmark.
  4. Som aktionær kan du ansøge om refusion af udbytteskat, hvis den indeholdte udbytteskat overstiger den endelige udbytteskat i henhold til gældende dansk skatteret eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Opsummeret: Hvad er udbytteskat?

Har du aktier i et selskab, som udbetaler afkast i form af udbytte, skal beløbet beskattes. Får du udbetalt udbytte under 58.900 kr., skal du ifølge 2022-satsen betale en skattesats på 27 pct., hvorimod skattesatsen ligger på 42 pct., hvis beløbet overstiger 58.900 kr.

Det er dit eget ansvar, at Skattestyrelsen har alle oplysninger om dine aktier og værdipapirer. Danske aktier og værdipapirer indberettes typisk automatisk til Skattestyrelsen, hvorimod du selv skal indberette udenlandske aktier og værdipapirer til Skattestyrelsen.

Du bør sikre dig, at eventuelt udbytte samt tab og gevinst på aktier og værdipapirer er angivet i din årsopgørelse.

Hvor meget er udbytteskat 2022?
I 2022 skal du betale en skattesats på 27 pct. for aktieindkomst under 58.900 kr. Aktieindkomst over progressionsgrænsen beskattes med 42 pct.
Hvornår skal man betale skat af udbytte?
Du skal altid betale skat af udbytte og aktieindkomst. Hvor meget du skal betale i skat, afhænger af beløbets størrelse, og hvorvidt det overskrider årets progressionsgrænse.
Er udbytte personlig indkomst?
Nej, udbytte indgår ikke i den skattepligtige personlige indkomst. Udbytte beskattes som hovedregel som aktieindkomst.
Hvad er lagerbeskatning?
Ved lagerbeskatning betaler du skat af overskuddet af dine aktier årligt, uanset om du sælger eller ej. Du bliver typisk lagerbeskattet ved ETF’er, aktiesparekonti og indeksforeninger, der ikke er udbyttebetalende.
Hvad er realisationsbeskatning?
Ved realisationsbeskatning skal du først betale skat af dit afkast, når du sælger dine aktier. Du beskattet derfor ikke årligt - ligesom ved lagerbeskatning. Realisationsbeskatning er typisk gældende for enkelte aktier og udbyttebetalende indeksforeninger.
Del på: