Arveafgift og boafgift: Hvad koster det at arve i 2022?

19. juli 2022
arveafgift

Ifølge arveloven skal du som arving betale en arveafgift, når du arver. Hvor meget du ender med at betale i arveafgift, fastsættes ud fra din relation til afdøde og bundfradraget i det pågældende år.

Der er derfor en række faktorer, du bør være opmærksom på, når du skal arve, herunder om der er lavet et testamente, om der er gæld i boet, og selvfølgelig hvor meget du skal betale i arveafgift.

I denne artikel guider vi dig igennem følgende:

Hvad er arveafgift?

Arveafgift er en arveskat, du skal betale til staten, når du arver. Arveafgift kaldes også boafgift og beregnes blandt andet ud fra din relation til afdøde og et bundfradrag, som fastsættes på årlig basis.

Hvor stort et beløb, du ender med at betale i arveafgift, afhænger derfor af:

  • Bundfradraget i det år du arver
  • Din relation til den person du arver
  • Hvor stor en værdi personen efterlader sig

Arveafgift 2022

Hvor meget du ender med at betale i arveafgift, afhænger af bundfradraget i det indeværende år. I 2022 er bundfradraget sat til 312.500 kr. Til sammenligning var bundfradraget i 2021 sat til 308.800 kr.

Bundfradraget fratrækkes arven som det første, hvilket vil sige, at du i 2022 ikke skal betale arveafgift af de første 312.500 kr.

Overstiger arven imidlertid bundfradraget, skal du betale en procentsats, som afhænger af din relation til afdøde.

Arveafgift sats 2022

Relation til afdødeArveafgift
Ægtefælle0 %
Børn, børnebørn, samlevende og forældre15 %
Andre arvinger36,25 %

Som ægtefælle betaler du ikke arveafgift, så her vil du blot arve hele arven. Skal du betale 15 % i arveafgift, vil de 15 % kun fratrækkes beløbet, som overstiger bundfradraget.

Skal du betale 36,25 % i arveafgift, foregår det ved, at der først fratrækkes 15 % af beløbet, som overstiger bundfradraget. Dernæst vil du blive pålagt en tillægsboafgift på 25 %, som medvirker til, at den effektive afgiftssats udgør 36,25 %.

Eksempel på arveafgift på 36,25 %

Skal du betale en samlet arveafgift på 36,25 %, vil beregningen se således ud:

Du arver 1.000.000 kr., og har et bundfradrag på 312.500 kr. Det efterlader 687.500 kr., som du skal betale arveafgift af.

Du skal dermed først betale arveafgift på 15 % af 687.500 kr. = 103.125 kr.

Herefter skal du betale 25 % i tillægsboafgift af det fulde arvelod fratrukket beløbet på de 15 % af arveafgiften: 1.000.000 kr. - 103.125 kr. = 896.875 kr.

Du betaler dermed 25 % af 896.875 kr. = 224.219 kr.

Det samlede beløb, du skal betale i arveafgift og tillægsboafgift af en arv på 1.000.000 kr. er dermed 327.344 kr. Det betyder, at du får 672.656 kr. udbetalt, når arveafgift og tillægsboafgift er betalt.

Hvem arver mig ifølge arveloven?

Ifølge arveloven prioriteres arven først og fremmest de nærmeste slægtninge eller livsarvinger. Livsarvinger er først børn, herunder adoptivbørn, og dernæst børnebørn.

Arverækkefølgen kan deles ind i en række arveklasser:

  1. Arveklasse 1: Er afdøde gift, arver ægtefælle som udgangspunkt først. Har afdøde børn, skal arven deles lige mellem ægtefælle og afdødes børn. Er der imidlertid ingen ægtefælle, vil arven tilfalde afdødes børn eller børnebørn.
  2. Arveklasse 2: Efterlader afdøde sig hverken sig børn eller børnebørn, går arven først til eventuelle levende forældre og dernæst til forældrenes børn altså afdødes hel- og halvsøskende samt adopterede søskende. Hernæst vil arven tilfalde søskendes børn.
  3. Arveklasse 3: Er der hverken forældre, søskende eller nevøer og niecer, tilfalder arven afdødes bedsteforældre og herefter deres børn, altså afdødes forældres søskende. En arv vil dog ikke tilfalde forældres søskendes børn, hvilket betyder, at fætre og kusiner ikke arver, medmindre det er angivet i et testamente.

Der kan være undtagelser til slægtninges arveret, såsom hvis afdøde har lavet et testamente, hvilket i det tilfælde bestemmer arveretten i stedet for arveloven, som strider imod arveloven. I så fald vil en del af arven dog alligevel tilfalde livsarvinger i form af tvangsarv.

Hvad er tvangsarv til børn?

Ifølge arveloven skal en fjerdedel af arven tilfalde tvangsarvinger, hvilket kaldes tvangsarv. Tvangsarvinger er ægtefæller og børn.

Reglerne om tvangsarv gælder, uanset om du har angivet andet i et testamente.

Det er derfor ikke muligt at gøre sine børn arveløse, medmindre børnene selv frasiger sig arven ved et arveafkald.

Du har dog mulighed for at begrænse, hvor stort et beløb, tvangsarvingerne skal arve. Det kan du i 2022 gøre op til 1.360.000 kr. pr. tvangsarving. Begrænsningen gælder dog kun for dine børn og dermed ikke for din ægtefælle.

Hvem arver barnløse?

Ifølge arverækkefølgen vil det være din ægtefælle og dine børn, som arver dig, da både ægtefælle og børn indgår i arveklasse 1.

Er du hverken gift eller har børn, vil arverækkefølgen gå videre til arveklasse 2, som er dine forældre, herefter dine søskende og dernæst dine søskendes børn.

Endeligt vil arverækkefølgen nå til arveklasse 3, som er dine bedsteforældre og deres børn.

Er der imidlertid ingen nære slægtninge, der kan arve dig, og har du ikke skrevet testamente, så din arv eksempelvis kan tilfalde din samlever, fjerne slægtninge eller velgørenhed, vil din arv tilfalde staten.

Arveregler for samlevende

Arveloven sidestiller ikke samlevende med ægtefæller, hvilket betyder, at I ikke arver hinanden som ugifte samlevende. Her er det i stedet jeres fælles børn, som arver.

Har I ingen børn, vil hele arven i stedet gå til:

  1. Først afdødes forældre
  2. Dernæst søskende og deres børn
  3. Til sidst bedsteforældre og deres børn

Ønsker I at sikre hinanden som samlevende, kan I derfor oprette et udvidet samlevertestamente, som placerer jer på samme arvemæssige niveau som ægtefæller.

For at oprette et udvidet samlevertestamente, skal I opfylde en række betingelser, herunder:

  • I må ikke sidde i et uskiftet bo
  • I må ikke være gift eller separeret fra en tidligere partner
  • I må ikke have et udvidet samlevertestamente fra en tidligere partner, som stadig er gyldigt
  • I skal have haft fælles bopæl de seneste to år eller sammen vente et barn, have et barn eller have haft et barn

Opfylder I ikke kravene til et udvidet samlevertestamente, kan I stadig udforme et almindeligt testamente.

Kan jeg undgå arveafgift?

Som arving er der ikke så meget, du kan gøre for at undgå at betale arveafgift, når du arver. Ønsker du derimod ikke, at den arv, du selv efterlader, skal beskattes, er der en række tiltag, du kan overveje.

Du kan sørge for, at din egen arv er begrænset til beløbet for bundfradrag. Det kan du eksempelvis gøre ved at bruge 30 %-løsningen, hvor 30 % af din arv foræres til et velgørende formål, som til gengæld dækker både arveafgift og tillægsboafgift for de øvrige arvinger.

Du kan også selv forære mindre dele af beløbet til de personer, du ønsker, skal arve dig, mens du er i live. Du bør i så fald være opmærksom på, at der er en øvre beløbsgrænse for gaver mellem familiemedlemmer, som i 2022 ligger på 69.500 kr. årligt.

Det betyder, at du højest kan give et beløb på op til 69.500 kr. til et familiemedlem. Overskrider du beløbsgrænsen for afgiftsfrie gaver, bliver du pålagt en gaveafgift på 15 % af det overskredne beløb.

Sommetider anvendes et familielån af forældre, som ønsker at give deres børn et arveforskud eller en større gave uden at blive pålagt arve- eller gaveafgift. Her oprettes ofte et gældsbrev, I hver især skal underskrive som henholdsvis kreditor og debitor.

Er gældsbrevet formet som et rentefrit familielån, kan det hvert år nedskrives med et valgfrit beløb, uden at det pålægges gaveafgift. Beløbet skal dog fortsat være lavere end bundfradraget for afgiftsfrie gaver.

Undgå arveafgift med 30 %-løsningen

Du kan undgå, at dine arvinger skal betale arveafgift ved at gøre brug af 30 %-løsningen. Denne løsning er dog primært fordelagtig, hvis arven tilfalder arvinger, som skal betale 25 % i arveafgift i tillæg til boafgift og tillægsboafgift.

Med denne løsning går 30 % af din arv til et eller flere selvvalgte velgørende formål under betingelse af, at den valgte forening dækker betalingen af boafgift og tillægsboafgift for eventuelle øvrige arvinger.

Dermed ender arvingerne med 70 % af arven uden altså at betale arveafgift.

Kan man arve gæld?

Som udgangspunkt arver du ikke gæld. Der kan dog være undtagelser afhængig af, hvordan du som arving vælger at gøre boet op.

Vælger du som ægtefælle at sidde i uskiftet bo, hvor der ikke fordeles arv til andre livsarvinger, hæfter du for din afdøde ægtefælles gæld.

Du kan også komme til at hæfte for boets gæld, hvis du vælger at skifte boet gennem et privat skifte, hvor boet deles af arvingerne uden en bobestyrer.

Overstiger boets gæld imidlertid boets værdier, kan du anmode skifteretten om, at boet skiftes offentligt frem for privat eksempelvis som et insolvent bo. Her skal alle boets værdier dog indleveres, da du ellers vil hæfte for boets gæld.

Opsummering: Hvad koster det at arve i 2022?

Når du skal arve i Danmark, skal du betale en arveafgift, hvilket medfører, at en del af arven går til staten.

Hvor stort et beløb, der skal betales i arveafgift, afhænger af relationen mellem afdøde og personen, som arver. Det er hovedsageligt ægtefæller og børn, som prioriteres af arveloven frem for samlevende og fjerne slægtninge.

Ønsker du en anden arvedeling, end hvad arveloven foreskriver, eller vil du donere din arv til et velgørende formål, bør du derfor lave et testamente.

Del på: