Eftergivelse af gæld
Har du gæld til det offentlige, som du ikke er i stand til at betale, kan du i visse tilfælde få den eftergivet.
I denne artikel forklarer vi:
- Hvad er eftergivelse af gæld?
- Hvilken gæld kan jeg få eftergivet?
- Forskellen mellem eftergivelse af gæld og gældssanering?
Hvad er eftergivelse af gæld?
Skylder du penge til det offentlige, kan du i visse tilfælde få eftergivet din gæld. Det betyder, at du som debitor ikke længere skal betale din skyldte gæld – eller at du kan få den delvist nedsat.
Ved eftergivelse af gæld går Gældsstyrelsen, der er den ansvarlige inddrivelsesmyndighed under SKAT, ind og tjekker din privatøkonomi og gæld til det offentlige, så de kan vurdere, hvorvidt det er realistisk, at du kan betale din gæld til staten.
Hvis Gældsstyrelsen vurderer, at du kan få eftergivet din gæld – eller dele af din gæld – vil de håndtere sagen. De hjælper også med at lave en samlet ordning med afdragsbetaling for det beløb, de vurderer, du stadig er i stand til at betale. Den ordning vil typisk strække sig over en 5-årig periode.
Udenlandsk gæld (til andre lande) er i vid udstrækning også dækket af ordningen. Det afhænger dog af landets nuværende skatteaftaler med Danmark. Her er det dog også vigtigt at holde øje med valutakursen mellem de to lande, som kan have en vis indflydelse på, hvor meget du ender med at skylde.
Du kan ikke få din gæld eftergivet, hvis:
- Du i øjeblikket er på dagpenge eller kontanthjælp
- Har stiftet gælden med henblik på forbrug
- Din gæld er systematisk eller planlagt (altså en form for svindel)
- Du har stiftet ny gæld efter din sag er blevet oprettet
- Du ikke har betalt den tilbage tidligere, hvor du havde den fornødne økonomiske rådighed
Gældsstyrelsen laver dog altid en individuel vurdering.
For at få eftergivet din gæld, skal du indsende et ansøgningsskema, som du finder hos på Gældsstyrelsens hjemmeside.
Hvilken gæld kan jeg få eftergivet?
Du kan få eftergivet en række forskellige typer af gæld til det offentlige.
Det inkluderer bl.a.:
- Restskat
- Licens
- Moms
- Studiegæld fra SU-lån
- Gæld til daginstitutioner
- Børnepenge
- Andre afgifter til staten eller kommunen
Det dækker altså ikke private eller selvstændige institutioner eller virksomheder såsom en anden forretning eller din bank.
Forskellen mellem eftergivelse af gæld og gældssanering?
Eftergivelse af gæld dækker kun din gæld til det offentlige. Har du gæld til private institutioner, virksomheder eller personer, skal du i stedet anmode om gældssanering.
Gældssanering er, når privatpersoner får nedsat deres gæld, fordi skifteretten er gået ind i sagen og har skønnet, at gælden er for stor til, at man kan betale den tilbage. Gældssaneringen vil omfatte alle former for gæld – og derfor også enhver kreditor eller et inkassobureau, der er ansvarlige for at inddrive din gæld.
Gældssanering følger en lignende proces, omend den håndteres af skifteretten. Det beløb, du skal betale tilbage hver måned – typisk over en 5-årig periode – skal stadig efterlade dig med et rådighedsbeløb, der kan dække faste udgifter, såsom husleje, vand, varme, mad og andre fornødenheder.
Hvad der betragtes som en fornødenhed vil også være op til skifteretten. Du kan eksempelvis nok godt forvente at få dit internet dækket af et rådighedsbeløb, men andre digitale ydelser såsom streamingtjenester eller din VPN vil nok ikke være dækket. Hvis din anmodning bliver godkendt, kan du altså blive gældfri i løbet af ganske få år.
Hvis du dog hverken kan få eftergivet din gæld eller anmode om gældssanering, kan det være en god idé at låne til indfrielse af gæld.