Bedste bank

Sidst opdateret: 1. marts 2023
Bedste bank

Er du ikke tilfreds med din bank, og leder du derfor efter en ny? Vi har lavet en oversigt over de bedste banker i Danmark, så du nemmere kan finde frem til den rette bank for dig.

Derudover guider jeg dig i denne artikel igennem følgende:

Hvilke er de bedste banker i Danmark?

Årets bedste banker 2022

PlaceringBankCEM-score
1Arbejdernes Landsbank7.385
2Sparekassen Thy7.340
3Ringkjøbing Landbobank7.274
4Djurslands Bank7.209
5Nordjyske Bank6.947
6Frøs Sparekasse6.927
7Nykredit Ban6.788
8Sparekassen Kronjylland6.674
9Middelfart Sparekasse6.585
10Lån & Spar Bank6.483
11Vestjysk Bank6.393
12Sparekassen Danmark6.338
13Jyske Bank6.233
14Sparekassen Sjælland-Fyn6.146
15Handelsbanken6.114
16Spar Nord Bank6.099
17Sydbank5.664
18Andelskassen5.523
19Nordea5.425
20Danske Bank5.057

 

Danmarks bedste bank i 2022

CEM Bank Intelligence er den største og mest dybdegående bankundersøgelse, som udspørger over 60.000 danske kunder i de 20 største banker om deres tilfredshed. Den maksimale score er 11.000, og Arbejdernes Landsbank er scoret højest i denne undersøgelse i 14. år i træk – og de er derfor endnu en gang kåret som Danmarks bedste bank.

Er der forskel på de bedste banker?

Mange danskere bliver overraskede, når de finder ud af, hvor mange banker der rent faktisk er i Danmark – der er nemlig en del flere, end man skulle tro!

Derfor er det også svært for mange at skelne mellem de forskellige banker og finde ud af, hvilken der rent faktisk er den bedste. Det er nemlig meget individuelt, hvad man vægter højest, når man skal vælge sin bank, da nogle vægter en digital netbank højt, mens andre vægter god rådgivning højere.

Du bør derfor gøre op med dig selv, hvad du ønsker af din bank, så du kan beslutte dig for, om du ønsker at blive hos din nuværende bank eller skifte bank.

Vi gennemgår herunder en masse relevante forhold, som du bør have med i dine overvejelser.

Hvilken bank er bedst?

Hvilken bank, der er den bedste, varierer bredt fra bankkunde til bankkunde, da det er meget individuelt, hvad man vægter højest, når man vælger sin bank.

Når du vælger din nye bank, bør du have følgende forhold i tankerne:

  • Lånemuligheder
    Hvis du på et tidspunkt skal låne penge til en bolig, er det væsentligt, at banken samarbejder med et godt realkreditinstitut, og at du har gode muligheder for at låne i banken, hvis du har brug for et andelsboliglån eller et lån til udbetalingen til boligen.
  • Renter og gebyrer
    Der kan være stor forskel på størrelsen på renterne og gebyrerne i de forskellige banker, så hvis du er på udkig efter en ny bank, bør du tjekke og sammenligne de forskellige bankers priser, inden du beslutter dig.
  • Opsparing og investering
    Flere og flere danskere ser faktisk bort fra de traditionelle bankers opsparings- og investeringsprodukter, da de typisk er alt for dyre, og da for høje omkostninger hurtigt kan æde dit afkast op, ser mange sig derfor om efter andre billigere alternativer. Hvis du dog foretrækker at investere gennem banken, så bør du selvfølgelig tjekke op på bankernes priser og deres tidligere kunders tilfredshed med deres investeringsprodukter.
  • Service
    Der er enormt stor forskel på kundetilfredsheden mellem de danske banker, så du bør tjekke, hvordan de banker, du overvejer, klarer sig i Voxmeters årlige kundetilfredshedsundersøgelse. Denne undersøgelse er nemlig den mest omfattende af slagsen – og andre kunders tilfredshed med bankernes services plejer at være en god indikator.
  • Negative renter
    Langt de fleste banker har indført negative renter, men det er dog ikke alle. Hvis du vægter en positiv indlånsrente på dit indlån, kan du dog med fordel vælge en af de online banker, som fortsat tilbyder positive renter.
  • Netbank
    Langt de fleste danskere benytter deres banks net- eller mobilbank flere gange ugentligt, og din fremtidige bank skal derfor selvfølgelig have en ordentligt en af slagsens også.
  • Fysiske filialer
    Hvis du godt kan lide trygheden ved at kunne troppe op i en fysisk filial, så bør du måske overveje en af de større banker, som har filialer i hele landet – de mindre sparekasser har nemlig kun filialer i nærområdet. Når det er sagt, så falder antallet af filialer dog fortsat hvert år, så du bør måske overveje at vægte nogle andre forhold højere, når du beslutter dig.
  • Rådgivning
    Rigtig mange danskere føler sig trygge ved at have adgang til en bankrådgiver, som kan hjælpe dem at danne et overblik over deres privatøkonomi. Andre føler dog, at deres bankrådgiver egentlig blot prøver at sælge dem bankens egne produkter i stedet for at give dem noget kompetent, objektiv rådgivning – kvaliteten af rådgivningen i de forskellige banker varierer altså en del, så det er op til dig at beslutte, hvad der er vigtigst for dig.

Hvad er den bedste bank for private?

I nedenstående oversigt kan du se, hvordan de 20 bedste banker i Danmark klarede sig i undersøgelsen:

Hvordan er kundetilfredsheden i danske banker?

Kundetilfredsheden i de danske banker var faldende i året, der gik, da bankkunderne havde begrænsede muligheder for fysiske møder med bankrådgiveren og i stedet var overladt til onlinemøder af svingende kvalitet, og derfor faldt tilfredsheden hos mange kunder i de fleste banker. I løbet af de seneste par år har tilfredsheden dog generelt været stigende, og vi kan derfor håbe, at bankerne hurtigt falder tilbage i samme spor som før coronatiden.

Undersøgelse: Har de unges forhold til bankerne ændret sig under coronakrisen?

 Ny undersøgelse foretaget af Bankly viser, at de unge kræver, at bankerne følger med den digitale udvikling og tilbyder ordentlige digitale løsninger til deres kunder – og samtidig er bankrådgiverens rolle ikke lige så relevant, som den har været.

Vi adspurgte 1.000 danskere om deres bankforhold og digitale lån for at finde ud af, om coronakrisen har ændret danskernes forhold til deres bank. Og det virker det i den grad til, at den har gjort.

Mange danskere har siden coronakrisens start været nødsaget til at arbejde hjemmefra, og det har medført en større omvæltning af mange brancher. Coronakrisen satte nemlig fart i digitaliseringen af mange virksomheder og brancher, og derfor sætter de unge derfor nu i større grad krav til bankerne om, at alle deres bankaktiviteter skal kunne klares online.

Vores undersøgelse viser nemlig, at de unge vil have en online bank, og samtidig vil en større andel af dem dele deres bankforretning op hos flere banker – de unge er nemlig meget fleksible og kan sagtens holde styr på to eller flere banker ad gangen.

Dertil er de unge også langt mere prisbevidste og -kritiske, og derfor er de meget bedre til at sammenligne markedet først og indhente flere tilbud – i stedet for blot at stole på, at banken giver dem det billigste tilbud, eksempelvis når de skal låne penge.

Det hele skal foregå online

Først og fremmest kræver de unge, at det hele skal foregå online. Den lokale, fysiske bankfilial er egentlig ikke særlig vigtig for de unge, og samtidig vil de sagtens kunne nøjes med en bank, som er 100% online.

Vores undersøgelse viser, at:

Under 30 % af de unge synes, den lokale bankfilial er vigtig

Knap halvdelen af de unge ville kunne nøjes med en bank, som er 100% online

Kenneth Hansen fra Økonomisk Råd nikker genkendende til denne tendens og uddyber:

Jeg tror helt sikkert, at vi nu for alvor ser en ændring i bankverdenen og en større overgang til digitale banker. De unge forlanger, at tingene skal gå stærkt og være nemme og bekvemme - og det bliver alle banker nødt til at købe ind på, for det er, hvad det unge segment ser sig selv i ift. bankforretninger i fremtiden.
Kenneth Hansen, Økonomisk Råd

Morten Bruun Pedersen, cheføkonom hos Forbrugerrådet Tænk, er enig og udtaler:

Morten Bruun Pedersen
Forbrugerrådet Tænk

Coronakrisen har sat gang i den digitale omstilling i mange brancher. Er det nu, vi for alvor ser en ændring i bankverdenen og en overgang til digitale banker?
Jeg tror, mange har set mulighederne i de digitale løsninger i det hele taget. Det smitter af på bankerne. Online møder med sin bankrådgiver er ikke nyt, men jeg tror, at omfanget af online møder med banken og anvendelsen af digitale løsninger vil tage til i omfang efter corona.

Hvis vi ser nærmere på bankrådgiverens rolle, så bør bankerne nok genoverveje bankrådgiverens rolle i det moderne samfund – i hvert fald hvis man spørger de unge:

Er bankrådgiverens rolle forældet?

Vores undersøgelse viser, at:

30% af de unge synes, bankrådgiveren blot prøver at sælge bankens egne produkter i stedet for at finde den bedste løsning for kunden

Hver fjerde unge dansker ved ikke, hvad de skal bruge deres bankrådgiver til

Knap 30% af de unge synes, tingene ofte trækker ud, når de skal snakke med deres bankrådgiver

Kenneth Hansen er meget enig og understreger, at bankrådgiverens rolle og indflydelse har ændret sig markant over de seneste årtier:

Kenneth Hansen
Økonomisk Råd

Det med at have et godt forhold til sin bankrådgiver og at kende vedkommende og have samme bankrådgiver gennem 30-40 år - det kommer man ikke til at se mere på de yngre generationer. De unge lægger nemlig vægt på nogle andre ting end det nære, som tidligere generationer lagde stor vægt på - de unge lægger mere vægt på prisen, og hvem der har de bedste digitale værktøjer osv., og derfor skal bankrådgiverens rolle nytænkes, hvis man gerne vil beholde de unge i banken - for løbet er lidt kørt for den gammeldags bankrådgiver.

Dertil tror jeg, at der - for den ældre generation - er langt større autoritetstro og loyalitet over for deres bankrådgiver og bank generelt, mens den yngre generation stiller spørgsmål, hvis der er noget, der ikke giver mening. Det medvirker til, at de ikke har den samme autoritetstro overfor - eksempelvis bankrådgiveren - fordi de som generation er blevet klogere og kan Google sig frem til det hele. For 20-30 år siden var bankrådgiveren jo bedre uddannet, og du kunne ikke lige slå op, hvilken rente du kunne få. Nu har de unge dog forstået, at information kan findes hurtigt på nettet, og derfor - ligesom med alle mulige andre ting - undersøger de, hvor de kan få det billigst, for der er jo ingen grund til at betale dobbeltpris, hvis de kan få det billigere et andet sted.

De unge er mere kritiske og prisbevidste end de ældre

De unge er vokset op med internettet og er derfor vant til at sammenligne priser på alt, hvad de køber – og denne tendens virker de til at have bragt med over, når de skal optage lån.

De unge er nemlig klart bedst til at indhente flere lånetilbud end de ældre aldersgrupper, når de skal optage lån, så de kan sammenligne de indhentede tilbud og vælge det billigste.

Som vi kan se herunder, så er de unge nemlig rigtig gode til at indhente flere lånetilbud – faktisk indhenter næsten hver tredje ung mindst 4 lånetilbud, når de ansøger om lån:

Hvis vi ser nærmere på de ældre generationer, så er det tydeligt, at de halter efter de unge, når det drejer sig om at indhente nok lånetilbud til at kunne sammenligne dem og derved finde frem til det bedste af slagsens. Den ældste generation indhenter eksempelvis under 2 lånetilbud i snit – og så er det lidt at svært at sammenligne sine tilbud:

Når man skal indsamle lånetilbud, er det vigtigt, at man mindst indsamler to lånetilbud, så man kan sammenligne dem og finde det billigste af dem. Derfor er det positivt, at 2 ud af 3 af de unge indsamler mindst 2 lånetilbud, når de skal optage lån – ved de ældre generationer er det nemlig blot lige over hver 2., mens det ved den ældste generation er under hver 3., som indsamler nok lånetilbud til at kunne sammenligne dem:

Kenneth Hansen mener, at det er en naturlig konsekvens af de unges forståelse for det digitale og deres erfaring med at sammenligne andre produkter:

"De unge har forstået, at de penge, der lånes ud i Danske Bank, er fuldstændig de samme som dem, som lånes ud i Nordea. Derfor er det - for dem - et spørgsmål om at få den bedste rente. 

Nu er det jo nemmere at skifte over til nogle andre - ligesom med mobilabonnementer - og det har de unge mennesker forstået. Hvem kan tilbyde mig det bedste? De unge mennesker har forstået, hvad internettet kan bruges til - det er jo at sammenligne. Så hvis de skal have et eller andet produkt, så er det det mest naturlige i hele verden for dem at gå ind på en eller anden sammenligningstjeneste og finde ud af, hvor de får det bedste produkt til den billigste pris.".

Da de unge er enormt prisbevidste, vælger de typisk den bank, hvor de får det bedste tilbud, og derfor er deres loyalitet hos bankerne ikke særlig stor.

De unge kan altså sagtens jonglere flere forskellige bankapps, hvor de måske har deres lønkonto hos den ene bank, et andelsboliglån hos en anden bank og en opsparing hos en tredje bank.

De unges loyalitet hos banken er lav

Vores undersøgelse viser, at:

Kun 60% af de unge forventer at have hele deres bankengagement hos én bank

Kenneth Hansen er ikke overrasket over de unges faldende loyalitet hos bankerne:

Hvorfor er de unges loyalitet for bankerne mindre end de øvrige aldersgrupper?
"I gamle dage kom man jo nede i banken for at sætte penge ind eller hæve penge eller betale regninger, og på den måde kom du jo til at tale med bankrådgiveren oftere. I og med du ikke kommer i banken - og det er der jo meget få mennesker, der gør i dag - så ser du heller ikke et fysisk menneske, og derfor får du heller ikke en relation til det menneske og banken som helhed. Så er det jo bare et eller andet navn, der står nede i bunden af mailen, eller en du taler med i telefonen. Det skaber ikke den samme relation, og det gør jo, at du ikke rigtigt har den samme relation, ikke den samme tillid og ikke den samme loyalitet.

Dertil kommer det teknologiske - de unge efterspørger jo teknologiske løsninger, som er nemme. Så det med at have tingene fordelt ud over flere forskellige banker er intet problem for de unge, for så har de bare tre forskellige apps på deres mobiltelefon. Derfor er det jo ikke et problem for et ungt menneske i dag at skifte mellem de forskellige apps for at se, hvad der står på deres opsparingskonto, hvad de mangler at betale på realkreditlånet, eller hvad står der på deres lønkonto. Du kan jo klare det hele i lommen.

Derfor tror jeg, at det bliver et konkurrenceparameter for mange banker at have en god netbank eller en god mobilbank eller at kunne tilbyde noget andet ekstraordinært, fordi det kommer de unge til at efterspørge.

Derudover skaber det online perspektiv jo også en vis fleksibilitet for kunden, og det er også det, de unge efterspørger - de skal kunne få rådgivning på de tidspunkter, hvor de har brug for det. Under lockdownen så vi jo, at mange banker fandt ud af, at elektroniske møder og telefonmøder efter arbejdstid eller i weekenden - det er jo det, folk efterspørger. De forventer tilgængelighed på en helt anden måde end dengang, hvor alle mennesker havde et arbejde fra 8 til 16 hver dag.".

Morten Bruun Pedersen er enig:

De unge søger tilgængelighed og nemme, gennemsigtige processer - og det bliver bankerne nødt til at leve op til.
Morten Bruun Pedersen, cheføkonom hos Forbrugerrådet Tænk

Coronakrisen har altså sat fart på udviklingen af bankkundernes – og særligt de unges – efterspørgsel for bedre online bankprodukter, og derfor skal bankerne følge med i denne udvikling og forbedre deres online produkter, hvis de ønsker at fastholde deres yngre kunder.

Samtidig viser undersøgelsen, at den yngre befolkning er langt mere kritiske overfor bankernes tilbud, og derfor indhenter lånetilbud fra flere banker, så de er sikre på, at de får det bedste mulige lån.

Del på: