Konfirmationskonto

Bankerne har tidligere tilbudt fordelagtige aftaler i forbindelse med konfirmationer, fordi de ved, at mange danskere forbliver kunder ved banken, når først de skifter. Der, hvor man som barn har sin første bank, er ofte dér, man bliver som voksen. Det ved banken, og de ved, at barnet bliver bedre kunder i det lange løb.

Overordnet set giver det god mening, at de tilbudte renter er faldet siden 2019, hvor de var væsentligt højere. At bankernes tilbud til årets konfirmander har ændret sig, skyldes jo, at det er en underskudsforretning for bankerne at tilbyde konfirmanderne særlige renteaftaler. På den måde er den højest tilbudte rente på 5 % et godt tilbud for konfirmanderne.

Når færre banker tilbyder denne løsning i år, skyldes det simpelthen, at det er en dårlig forretning. I dag tilbyder flere banker desuden negative renter, og man skal derfor være glad for blot at betale 0 % i rente. Med 5 % tjener konfirmanden alligevel en slags penge, mens beløbet står på kontoen - selv bare i ét år efter konfirmationen. Den økonomiske fordel er bare ikke så stor som tilbage i 2019.

Bankernes konfirmationstilbud er et klart udtryk for, at renten er faldet gennem årene. De rentesatser, bankerne tilbyder, er derfor ikke så attraktive som i 2019. Skal man have en formue forrentet, er det nødvendigt at tage en risiko. Bankernes tilbud som en opsparingskonti er risikofrit. Skal man have mere ud af sine penge i forhold til afkast, bør man derfor investere i værdipapirer. Dertil kommer, at vi har en situation lige nu med en stigende inflation. Vil man undgå at tabe købekraft, bør man af den grund investere sine penge.

Man skal dog i første omgang overveje, hvad man ønsker at bruge pengene på, og hvilken tidshorisont man har for sine penge. Man bør afstemme investeringsrisiko ud fra tidsperioden, og man bør i hvert fald tænke i en tidshorisont på over syv år, hvis man tænker på at investere sine konfirmationspenge. Er pengene ikke øremærket et formål, kan man derfor med fordel overveje at investere dem. Ønsker man derimod inden for en nær fremtid at bruge sine konfirmationspenge på et efterskoleophold eller en rejse, er det ikke nødvendigt at investere. Her kan man blot sætte dem i en opsparing.

Vælger konfirmanden at investere konfirmationspengene, skal de tænke langsigtet. Som 13-14-årig er det svært at gennemskue, hvad man skal investere i, og man skal selvfølgelig forvente at have pengene investeret i en længere periode. Hvis man som konfirmand ved, at man først skal bruge pengene om 10 år, bør man investere dem. Det afhænger selvfølgelig af, hvornår man skal bruge pengene, til hvad, og om man tør at investere dem. Investerer man sine konfirmationspenge, kan man få et højere afkast på længere sigt.

Investering er faktisk noget, der interesserer flere og flere unge. Når man investerer, er det vigtigt, at man tænker på at få en stor risikospredning. Jo større risikospredning, jo mindre udsving er der på investeringen. Vil man opnå en stor risikospredning og undgå at betale høje omkostninger som privat, kan det være en god idé at investere i indeksfonde - også kaldt ETF’ere. Således undgår du at betale unødige høje omkostninger, som vi tit oplever i bankernes egne investeringsprodukter. Du kan ofte spare mellem 1-2 % af investeringen i omkostninger om året.