Lån med medansøger
- Lån penge med en medansøger
- 2 ansøgere bliver oftere kreditgodkendt
- Få billige lånetilbud
Der er mange måder at spare penge på
Sammenlign flere banker med kun én uforpligtende ansøgning.
Vi sparer dig for besværet med at tjekke prisen hos hver enkelt bank.
Det tager 2 min. at udfylde ansøgningen, og du får straks tilbud fra de første banker, så du hurtigt og nemt kan vælge det bedste tilbud.
Vi sparer dig ikke kun for tid, men i mange tilfælde også mange tusinde kroner.
- Tilbud fra flere banker
- Gratis & uforpligtende
- Sammenlign trygt og sikkert
- Fuldt overblik over renter og priser
Hvad er et lån med medansøger?
Et lån med medansøger er et lån, hvor I er to, som hæfter for lånet. Når långiver skal foretage en kreditvurdering, vurderes din låneansøgning derfor ud fra både din og din medansøgers økonomiske forhold.
Der er typisk en række fordele ved at ansøge om et lån med en medansøger. En medansøger kan faktisk både forbedre muligheden for at modtage lånetilbud og have en positiv indflydelse på den rente, I bliver tilbudt.
Du kan især overveje at ansøge med en medansøger, hvis:
- Du ønsker at sænke lånets omkostninger.
- Långiver kræver, at du ansøger med en medansøger.
- Du ikke har en tilstrækkelig indtægt eller rådighedsbeløb til at kunne låne pengene alene.
Inden du ansøger om at låne penge med en medansøger, bør du dog overveje grundigt, hvem medansøgeren skal være.
Det bør som udgangspunkt være en person, som har en privatøkonomi på samme niveau eller bedre end dig selv. Er personen dårligere stillet økonomisk, vil det nemlig ikke nødvendigvis forbedre dine lånemuligheder.
Fordele ved lån med medansøger
Den helt store fordel ved et lån med medansøger er, at I er to, som hæfter for lånet.
Når du ansøger om et lån med medansøger, vurderer bankerne derfor jeres kreditværdighed ud fra jeres samlede økonomi, hvilket både:
- Øger muligheden for at blive tilbudt et lån.
- Øger muligheden for at blive tilbudt et lån til bedre vilkår.
Ønsker du at søge om et større lån, kan det især være en god idé at undersøge, om du kan ansøge med en medansøger. Når I er to, som hæfter for lånet, er der nemlig en større sandsynlighed for, at I kan blive godkendt til et større beløb, end hvis du søgte om et lån alene.
Ulemper ved lån med medansøger
Selvom lån med medansøger er meget fordelagtigt, når du skal godkendes til et lån, er der også en række ulemper, du bør have for øje, inden du ansøger om et lån med medansøger:
Når du tager et lån med en medansøger, eller du selv er medansøger på en andens lån, hæfter I nemlig begge for gælden. Har den ene part ikke mulighed for at afdrage på gælden, risikerer den anden part nemlig at skulle afdrage på hele gælden.
Derudover kan det i nogle tilfælde være problematisk at blande økonomi og personlige relationer. Du bør derfor overveje grundigt, om relationen til din medansøger kan holde til, at I hæfter for gæld sammen.
Hvem kan være medansøger på et lån?
Du bestemmer selv, hvem du vil have som medansøger, når du ansøger om et lån. Der er nemlig ikke krav til, at du deler adresse eller har fælles økonomi med din medansøger. Lånets medansøger kan derfor eksempelvis være din partner, et familiemedlem, en ven eller en bekendt. Ofte anvendes et lån med medansøger til et fælles formål. Det kan være, at du vil låne til en ny vaskemaskine eller tage et lån til TV med din samlever.
Eftersom I begge vil hæfte for lånet, er det dog vigtigt, at I aftaler, hvor meget I hver især har mulighed for at betale i månedlig ydelse og dermed, hvor stort et lånebeløb I ansøger om.
I bør desuden være opmærksom på, at I begge skal leve op til de almindelige krav for at låne penge, herunder at I skal være fyldt 18 år og have fast bopæl i Danmark. Derudover må ingen af jer være registreret som dårlig betaler i RKI eller Debitor Registret.
Hvordan ansøger jeg om lån med medansøger?
Når du ansøger om et lån gennem Bankly, kan du nemt tilføje en medansøger i din låneansøgning. Du kan faktisk ansøge med en medansøger, uanset om du ansøger om et forbrugslån, banklån eller billån.
Når I har indsendt jeres ansøgning til lån med medansøger, vil I modtage lånetilbud fra vores samarbejdende banker. Herefter samler vi alle dine tilbud i din personlige låneoversigt, hvor du nemt kan danne dig et overblik og vælge det billigste tilbud.
Vælg det billigste lån med medansøger
Når du ansøger om et lån gennem Bankly, vil det billigste lånetilbud som udgangspunkt altid være placeret øverst i din låneoversigt. Har dine lånetilbud imidlertid forskellige lånebeløb og løbetid, er det dog en god idé, at du sammenligner lånetilbuddene.
Det kan du eksempelvis gøre ved at se på lånets ÅOP, som er et nøgletal, der beskriver lånets årlige omkostninger i procent og som dermed tager højde for både renter, gebyrer og afgifter. Du kan også se på lånets effektive rente, som viser den samlede renteudgift over lånets løbetid.
Om du skal sammenligne lånetilbud ved at se på lånets ÅOP eller den effektive rente, afhænger af lånets løbetid. Er løbetiden under et år, er den effektive rente typisk bedre til at vurdere prisen, da den tager højde for renterne over lånets reelle løbetid. Er lånets løbetid derimod længere end et år, kan du med fordel sammenligne lånetilbud ved at se på lånets ÅOP.
Lån penge uden afslag
Foruden at ansøge om lån med medansøger, er der en række andre ting, du selv kan gøre for at forbedre dine lånemuligheder.
Når du ansøger om et lån, foretager banken altid en kreditvurdering af din økonomi. Faktisk er det slet ikke muligt at låne penge uden kreditvurdering. Er der tale om et lån uden sikkerhed, stiller banken typisk højere krav til din kreditvurdering. Derfor kan du med fordel se på, hvad banken lægger vægt på, når du skal kreditgodkendes.
I en kreditvurdering kigger banken især på din indtægt, dit rådighedsbeløb og din eksisterende gæld. Vil du forbedre dine lånemuligheder, kan du derfor:
- Sikre din indtægt ved at melde dig ind i en a-kasse.
- Øge dit rådighedsbeløb ved at reducere dine udgifter.
- Afbetale din eksisterende gæld eller reducere dine månedlige betalinger ved at samle din gæld i et samlelån.
Lægger du et budget, inden du ansøger om et lån, kan du få et godt overblik over din økonomi. Med et budget kan du blandt andet se, om du er i stand til at betale af på et lån med dit nuværende rådighedsbeløb. Du kan også se, hvor du potentielt kan reducere dine udgifter og dermed øge dit rådighedsbeløb.