Tag lån til nye vinduer

Find det billigste lån til nye vinduer
Bankly og Lendo samarbejder om at tilbyde dig Danmarks største sammenligningstjeneste indenfor lån og renter med 21 forskellige banker.
  • 1 ansøgning - flere banker giver tilbud
  • Gratis & uforpligtende at bede om tilbud
  • Spar penge på lån

Der er mange måder at spare penge på

Sammenlign flere banker med kun én uforpligtende ansøgning.

Sammenlign flere banker med kun én uforpligtende ansøgning.

Vi sparer dig for besværet med at tjekke prisen hos hver enkelt bank.

Det tager 2 min. at udfylde ansøgningen, og du får straks tilbud fra de første banker, så du hurtigt og nemt kan vælge det bedste tilbud.

Vi sparer dig ikke kun for tid, men i mange tilfælde også mange tusinde kroner.
  • Tilbud fra flere banker
  • Gratis & uforpligtende
  • Sammenlign trygt og sikkert
  • Fuldt overblik over renter og priser

Lån til nye vinduer

Skal du have udskiftet dine vinduer, skyldes det ofte, at de er utætte, angrebet af fugt eller for gamle. Du kan opleve kuldegener som følge af, at vinduerne ikke holder varmen inde, eller at det trækker med kold luft udefra.

Vinduerne er nemlig et område i din bolig, hvor du kan opleve et stort energitab. Ligesom det er tilfældet ved energiforbedringer såsom isolering, kan du sommetider opleve en stor energibesparelse ved at skifte dine vinduer.

Energiforbedringer på din bolig kan være dyre, og du kan derfor finansiere forbedringerne med et lån såsom et energilån eller et lån til isolering.

Skal du skifte vinduer i en hel bolig, kan det ligeledes være omkostningsfuldt, og derfor kan det være nødvendigt at tage et lån til nye vinduer.

Skal jeg udskifte mine vinduer?

Er dine nuværende vinduer fra før år 2000, kan det især være fordelagtigt for dig at skifte til nogle nye vinduer. Det skyldes, at der i løbet af de sidste 20 år er sket en stor udvikling af energiruder.

Store energiregning kan dog skyldes et stort varmetab, som ikke nødvendigvis kan imødekommes fuldstændigt ved udskiftning af vinduer. Et stort energitab i en bolig kan nemlig også skyldes dårlig isolering af vægge, gulve og loft.

Påtænker du at skifte dine vinduer for at opnå energibesparelser, er det dog en god idé først at få et indblik i, hvilke boligforbedringer der kan nedbringe dit energiforbrug.

Flere virksomheder tilbyder at udføre energiberegninger af private boliger, hvilket kan bidrage til, at du mere præcist kan prioritere, hvilke energiforbedringer der giver mening for netop din bolig.

Hvad koster nye vinduer?

Der kan være stor forskel på, hvad nye vinduer vil koste. Prisen afhænger blandt andet af:

  • Hvor mange vinduer du har brug for.
  • Hvilke vinduer du ønsker i din bolig, herunder størrelse og antal glaslag.

Ønsker du nye energiruder på 1m2, vil det koste omkring 400 kr. – 700 kr. pr. stk. Dertil vil der typisk tillægges pris for montering, kørselstillæg og pris for bortskaffelse af byggeaffald.

Nye vinduer inklusive montering og tillæg vil ofte koste et sted mellem 1.000 kr. – 2.500 kr. pr. vindue.

Udskiftning eller renovering af vinduer?

Prisen på vinduer påvirkes blandt andet af, om du vælger at renovere eller at udskifte hele vinduet.

Ofte anbefales det at udskifte vinduer, som er isat mellem 1960’erne og 2000, da de typisk har en meget lav isoleringsevne og dermed kan lede til et betydeligt energitab i boligen.

Når du skal vurdere, om vinduet skal renoveres eller udskiftes, bør du derfor overveje, og eventuelt rådføre dig med en fagperson, om:

  1. Vinduets stand.
  2. Vinduets kvalitet.

I nogle tilfælde kan det nemlig bedre betale sig at udskifte hele vinduet frem for at renovere det. Det kan være tilfældet, hvis det ikke kan lade sig gøre at skifte selve glasruden til lavenergi eller hvis der er råd i vinduets træ, hvor træk fra vinduet ikke kan ordnes med et forsatsrude.

Hvilke vinduer skal jeg vælge?

Der findes en række forskellige typer af vinduer, som du skal vælge imellem ved vinduesudskiftning. De forskellige vinduestyper adskiller sig primært fra hinanden i forhold til udseende og isoleringsevne.

Udskifter du dine vinduer for at energioptimere din bolig, er det dog vigtigt, at du vælger de rette vinduer. Du kan oftest vælge mellem følgende vinduestyper:

  • Termovinduer: Termovinduer består af to lag glas, og derfor isolerer de bedre end enkeltlagsvinduer. Mellem de to lag glas finder du desuden en gasart, som ligeledes er med til at øge vinduets isoleringsevne.
  • Forsatsvinduer: Forsatsvinduer er en ekstra rude, som bliver monteret ovenpå vinduet for at øge isoleringsevnen.
  • Lavenergivinduer: Ligesom termovinduer består lavenergivinduer af to lag glas. Derudover er der placeret et tyndt lag metal på vinduets inderste rude, hvilket giver vinduet en bedre isoleringsevne, idet solens varme kastes tilbage ind i lokalet.

Foruden de ovenstående vinduestyper kan du sommetider støde på enkeltlagsvinduer, som er vinduer bestående af ét lag glas. Disse vinduer har typisk en meget begrænset isoleringsevne og findes derfor primært i ældre huse.

Ønsker du at energioptimere, men stadig beholde de gamle enkeltlagsvinduer, kan du tilføje et lag forsatsvindue uden på enkeltlagsvinduet.

Inden du søger om et lån til nye vinduer

Et lån til nye vinduer minder meget om et lån til renovering. Ligesom ved et lån til renovering, er det en god idé, at du lægger en plan og et budget, inden du søger om et lån.

Skal du have udskiftet dine vinduer, bør du derfor:

  • Lave en tidsplan og et konkret budget for dit projekt.
  • Tage højde for eventuelle uforudsete udgifter, der kan opstå undervejs i projektet.
  • Indhente og sammenligne priser ved forskellige aktører, så du har en konkret pris for, hvad projektet vil koste.

Derudover bør du være opmærksom på, at långiver altid foretager en kreditvurdering af din økonomi, inden du tilbydes et lån. Du kan derfor med fordel overveje, om du kan forbedre din økonomi og dermed øge dine lånemuligheder, inden du sender din låneansøgning afsted.

Du kan forbedre din kreditvurdering ved at øge dit rådighedsbeløb og få styr på din gæld. Det kan du eksempelvis gøre ved at samle dine eksisterende lån i et samlelån og dermed nedbringe dine renteudgifter. Derudover kan du se om det er muligt at ansøge om lånet med en medansøger.

Hvornår skal jeg udskifte mine vinduer?
Du bør kraftigt overveje at skifte dine vinduer, hvis der eksempelvis er råd i vinduets træ, eller du oplever træk eller varmetab, som ikke kan ordnes med en forsatsrude.
Hvad koster nye vinduer?
Hvad det koster at få nye vinduer i din bolig afhænger blandt andet af vinduestype, og hvor mange vinduer du har brug for. Ofte vil prisen ligge omkring 1.000 kr. - 2.500 kr. pr. vindue inklusive montering.
Kan jeg få tilskud til nye vinduer?
Du kan søge om økonomisk tilskud til udskiftning af vinduer ved Energistyrelsens Bygningspulje, som er målrettet energibesparelser i helårsboliger.